Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PH I NS ESSE ( IIA ld. OTTE
Dupuy stirrede over imod Doren, han saa’
nervøs og urolig ud, hans højthvslvede Øjenlaag
var sælsomt blege.
„Aa, jeg kan være lykkelig, naar blot jeg
vil, nu til Sommer vil jeg være lykkelig, saa
flytter jeg ud til Sorgenfri, det er mit Landhus,
der er en sød Repos derude med nysselige
Bo-squetter omkring, dér er jeg da i del mindste fri
for alle kedsomme Honneur-visiter. Synes De
ikke, Dupuy, ut det kan blive amusant?"
„Jo," sagde Dupuy noget adspredt, „det er
altid superbt at holde ubehagelige Folk paa
Distance, men hvad vil Deres Højhed tage sig til
dér ude paa Landhuset?"
„Danse vil jeg, kæreste Dupuy, hver eneste
Dag, det skal blive strygende Dans, for jeg skal
sige Dem, jeg glemmer helt at tænke, naar jeg
danser, og jeg kan slet ikke taale at tænke."
Prinsessen saa’ op paa ham med sine
Barneøjne. — Han havde tagel sin Violin frem. Hun
bad ham 0111 at spille, hun var træt og vilde nu
sætle sig der over paa Kanapéen for ret at nyde
Musiken. — Saa spillede han da, førte Buen med
en overordentlig fornem, lad Bevægelse, og
Diamantringen paa hans Finger kastede Lysfunker
ud i Knipper og Kranse. Der kom en Bolge
af blode, kælne Toner, langttonende og
drømmende, de døde næsten helt hen i dybe
Moll-toner, men steg saa, perlede i Vejret i lette
Staccatolob, jublede op og droges frem og tilbage
i sært slyngede Tonearabesker. Det var, som
om der sang en dejlig Kvindeslemnie under disse
dæmpede Buestrog. en smertelig Længsel i
Tonedybden. en Regn af spillende Ædelstene. - Prin-
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
