Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CHA R I. OTTI:
El sk te, men hun saå rødmende ned og taug.
Hun blev blegere og ban spurgte atter, men bun
rodmede og taug Endelig da bun laa ved Dødens
Bryst, kom han atter og spurgte, men kun af
Smerte, elsker Du mig da ikke? og bun sagde:
Jo, og døde". — Denne sørgelige Fortælling bavde
Charlotte en Dag læst ude paa Sorgenfri i en af
Vilhelmines Bøger, nu dukkede den paany op i
hendes Hukommelse. Hvor belt anderledes kunde
hun nu ikke opfatte den
Hvorfor rødme, bvorfor tie, hvorfor dø. „Elsker
Du mig," spurgte han „Elsker Du mig?" Hvilken
Fylde af Betydning laa der nu ikke i disse Ord.
Hvilken navnløs Fryd — det at elske —
at elske —. Prinsessen maatte danse paany,
hver Dag dansede hun Valts en Time før Taffel.
Der hang inde over Kanapeen et stort, ovalt
Maleri i en smal Mahogniramme. Det var et
Billede af en ganske ung Pige, sød og uskyldig
med blaa Barneøjne. Hun holdt en rød Rose i
Haanden, Rosen var nyligen plukket,
Dugdraa-berne laa endnu paa Bladene. Prinsessen listede
sig i denne Tid ofte til at krybe op paa Kanapeen
og kysse dette Billede. Hun vidste ikke selv
hvorfor, det var, som om noget usynligt trak
hende hen foran dette Billede. Hun maatte
kærtegne disse blaa Øjne og denne friske, røde Rose.
Hun maatte hviske og tale til Billedet, ja, én
Gang gik hun ind og bad det under Taarer om
Forladelse; for første Gang var det da falden
Charlotte ind. at det var mærkeligt, saa store og stive
Rosens Torne egentlig var mellem de gronne Blade.
Prinsessen følte sig ligesom lettet, naar
hun havde bedet Billedet om Forladelse, det
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
