Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CHA li LOTTE
slyngede Guirlander og Hanker om hendes Hals
og Liv og kaarede hende til Majbrud efter alles
enstemmige Ønske. Nicoline og Popp kom
langsomt hen imod Prinsessen, de holdt hinanden i
Haanden og saa’ meget lykkelige ud. I)e sagde
intet, smilte blot og saa* forventningsfulde paa
Hds. Højhed. Froken Heide og Oberstinden
hold! Bøgegrene over deres Hoveder. Linstow
var gnaven, hvordan var det dog nu, Hds.
Højhed saa’ ud, ganske som et bekranset Offerdyr,
nej, der var ikke noget at stille op dér.
„Naa, det maa jeg sige," sagde Prinsessen
ret brøsigt, „I generer Jer da ikke. Hvad tror
De dog, Nicoline, at Deres Fader vil sige? jeg
synes jo naturligvis, at det er det eneste rigtige,
at unge Mennesker elske og holde af hinanden,
men hvad siger nu Linstow?"
Hun vendte sig bråt om imod Kammerherren,
saa at Blomsterne dryssede ned til alle Sider.
Linstow havde, hvad det angik, sine egne
Maximer, som han ikke ønskede at udvikle nøjere.
„Ja, der er saa vist heller ikke nogen, der
ønsker at faa dem at høre," sagde Prinsessen,
„men lad os nu komme af Sted, Skoven her er
dog næsten for farlig."
Hun ilede hen og tog Linstow’s Arm.
Saa vandrede man tilbage til Byen.
Hen paa Eftermiddagen kørte man af Sled.
Hds. Højhed sad stille og taus og lyttede til
Damernes „Sang til Vaaren":
Held hver, som ved en virksom Dyd
var værd vort Tempel at betræde,
der nyder Livets Vaar med Fryd
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
