Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rn f ns ks Sl. CU AR t. () T r r.
og Livets Vinter ilden Kjede,
den øjner stadig Banens Maal,
den folger Mod og Haab og Taal.
i i
* *
*
I)et var forbeholdt denne selviske Ritmester
Winther at kue Prinsesse Charlottes lunefulde
Overmod. Ilun havde endelig fundet sin
Overmand, og hun hlev ham ikke kvit i lange Tider,
skont hun ofte med Skrig og Taarer sogte at
erobre sin gamle Selvstændighed tilbage. Der
var intet, der hjalp, alt prellede af paa ham,
han havde kendt Kvinder for hende og var vel
bevandret i den Kunst at tvinge dem til rned
Fornuft at indse, at Manden er Kvindens
Overhoved. Han behandlede Charlotte saaledes, som
han havde behandlet alle sine tidligere Erobringer,
og dog smigrede det ham utroligt, at det var en
fodt Prinsesse, der havde givet efter for hans
uimodstaaelige Overlegenhed — Charlotte opgav
tilsidst at sætte sig imod denne Mands sejge og
ubøjelige Vilje, hun havde lært at give efter, og
i lange Tider stredes de besynderligste Følelser i
hendes Sind; snart var det Had til hans
Brutalitet, der havde Overtaget, snart Beundring for
hans Herskernatur. Til Tider elskede hun ham
ligefrem, fordi han var saa dejlig fri for alle
Fraser og omsvøbsfulde Ord, saa aldeles usminket
sand og oprigtig. Gemalen, Dupuy og
Schuiir-mann havde haft saa slebne Tunger og saa falske
Øjne, Winther var ubeskrivelig usleben, men til
Gengæld saa aldeles ægte, den Mand hyklede
aldrig; saarede han, var det ikke ved .Under-
328
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:30:40 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/pcharlotte/0340.html
