Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE Cii \ M. OTTE
Aar vur Ilds. Højheds Son saa stor ut liun kunde
tuge sig af sin Moders Sug, suu vilde det blive
en anden Snak; sikkerlig vilde det ikke være til
Baade for Horsensianerne, om Hds. Hojtied saa
gengældte den Ondskab, man bavde udvist imod
bende ber i Byen, for bun vilde være i sin fulde
Ret, om hun ydmygede de hovmodige Herskaber
baade dér og dér, alle snerpede Damer og
satiriske Herrer og forargede Mennesker, der ikke
kendte stort andet til Livet end det, der fandtes
indenfor deres Studeerstues fire Vægge, og som
brammede af egen Dyd og Fortræffelighed. Men
man kunde være ganske rolige — Prinsessen
trængte ikke til Hævn — Folk var hende ganske
ligegyldige, saa aldeles, hun bekymrede sig ikke
om Snak og levede sit Liv efter Forgodtbefindende,
og det maatte da vet blive hendes Sag — -."
Nicoline brød pludselig af — og gik lige
op til sin Mand, der sad paa Verandaen og talte
med Kapellanen.
„Ih Du min Gud og Skaber!" Provsten slog
Hænderne sammen og saa op mod Himlen. Længe
stod han i denne Attitude. — — Fru Jørgensen
var den eneste af Damerne, der havde Mod til
at blive og høre paa lians Indignationsudbrud.
„Den Fru Popp, den Fru Popp, at hun med
sit ubesindige Fusentasteri gaar en skræksom
Fremtid i Møde — ak — Fru Jørgensen — maa
vel nok siges at være hævet udover enhver Tvivl
— arme Barn — stakkels Kvinde."
Fru Jørgensen stod med bekymrede Miner og
stirrede ligesom fortabt ud over sin dejlige Haves
Rosenmylder. De unge, lysklædte Damer gik
omkring i de lange, smalle Gange bojede sig nu
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
