Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CHA li LOTTE
og da ned over Blomsterne, det saa ud, som om
de kyssede dem.
Det var den smukkeste Aarstid just nu, lige
i Begyndelsen af Rosentiden.
* *
Ind i det nye Aar bragte Aviserne Budskabet
om Dupuy’s Død. — Hofkapelmesteren var død
pludseligt, ramt af et apoplektisk Tilfælde.
Prinsessen i Horsens blev stille og alvorlig en
Tid, bun sørgede egentlig ikke, snarere følte bun
det som en Slags Befrielse (det havde dog været
saa trykkende at vide ham levende), men hun
holdt sig inden Døre, Uge efter Uge, for at Folks
nysgerrige Øjne ikke skulde have den Fornøjelse
at se, hvad Virkning Budskabet havde haft paa
hende.
En stor Følge medførte dog denne
Efterretning om Dødsfaldet — — hun brød fuldstændig
med Ritmester Winther. I Nærværelse af
Linstow, Fru Stein, Nicoline og et Par Damer
ydmygede Prinsessen ham grundigt og forviste ham
for Tid og Evighed fra Palæet.
Ritmesteren var bleven overrumplet, han
kapitulerede. Det eneste, der interesserede ham nu, var,
hvem der skulde indtage hans Plads; om det blev
Captejn Caspersen, Forstjunker Bøhling eller den
unge Godsejersøn der ude fra Vejleegnen, den
smukke Ahrenberg, der næsten liver Uge var i
Horsens for at aflægge Palævisitter, og altid havde
noget med til Prinsessen, Urtepotter, Vindruer og
Kurve med afskaarne Roser, alt sammen fra den
gamle Ahrensbergs Drivhuse. Men Ritmesterens
Jalousi, der bestandig var lysvaagen, selv nu da
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
