Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 12 - Anmälningar och granskningar - ”Bemærkninger” angående Engelsk filolgoi (Joh. Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storms Engelsk Filologi.
445
teriale for at faa tvivlsomine Sporgsmaal bragt paa det rene.
Störste delen af Tillægget udgjöres af disse nye Samlinger og
Om-talo af nye Böger, som i Mellemtiden vare udkomne.
Min Opfatning af det länge svenske a i fader, vara som
"dybt" (eng. "löw") er den samme som Mr Sweets, se lians Sounds
of Spöken Swedish. Denne Lyd adskiller sig kjendelig fra eng. a
i father. Derimod sætter Sweet det korte svenske a i falla ligt med
eng. a i father, dog Ander lian det ubetonede ofte liöiere; efter min
Opfatning har ogsaa det betonede Tilböielighed til den liöiere Lyd,
som ligger imellem eng. a i father og a i cat, livorfor Svensker
ofte identificere det med sidstnævnte Lyd og udtale t. Ex. eng.
cat som sv. katt. Det er denne Mellemlyd, jeg betegner med à.
I Engelsk forekommer den i Ord som past kun leilighedsvis som
en kunstig Udtaleform (Smarfs "Compromise", se Eng. Fil. s. 63),
medens den almindelige Udtale er a i father (sjeldnere a i cat).
Jeg har ikke sat det förste Element i Diftongerne "ai" og
"au" (i I og house) ligt a i father. Jeg har blot for
Bekvem-ligheds Skyld ligesom Sweet brugt Betegnelsen ai o g au, men
jeg har s. 45 fremhævet, at Udtalen efter Sweets Opfatning er
mere ubestemt; s. 45 Note 2 bemærker jeg udtrykkelig: "Det
forekommer mig for Eesten, at äi (a i man og i i pity) er en
me-get almindelig Udtale af i, og Ellis bemærker, at denne Udtale
er hyppig i London". Det glæder mig i denne Opfatning at være
truffen sammen med Hr Stjernström.
S. 26 och 27 liar jeg udtrykkelig betegnet eng. d og t
som supradentale, samt tilföiet, at Inderne endog anse dem for
cacuminale. Da imidlertid de betydoligste nyere Forskere ere
enige herom, syntes det ikke nödvendigt at dvæle nærmere derved.
Jeg mener, at Literaturhistorien ikke hörer hjemme i l:ste
Del, som kun angaar den rent filologiske Fremstilling af det
lo-vende Sprog. Literaturhistorien hörer vel nærmest til den
historiske Del, og jeg tænker der kortelig at omhandle den; dog kunde den
muligens i de fölgende Udgaver komme som Appendix til l:ste Del.
Jeg har udtrykkelig udelukket fra l:ste del den nærmere
Behandling af Grammatiken og den grammatiske Literatur, som
er 3:dje Del forbeholdt. Derför liar jeg blot i Forbigaaende
om-handlet de to betydligste Grammatikere, Mätzner og Koch.
Til Slutning maa jeg udtale min erkjendtlige Tak for de
værdifulde bibliografiske Oplysninger, hvormed baade Hr
Stjernström i sin Anmeldelse og Hr C. G. Morén i et udförligt Brev
havo beriget mig, og som jeg ikke skal undlade at före mig til
Nytte i de fölgende Udgaver.
Kristiania 1 November 1879. Ærbödigst
Joh. Storm.
Pedagogisk Tidskrift.
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
