Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 10 - Herbert Spencers opdragelsestanker [Matias Skard] I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herbert Spencers opdragelsestanker. 435
Man bør fortælle dem saa lidet som muligt og bringe dem til
at omdage saa meget som muligt. Slægtens vei har været
selv-undervisningens vei.
7. Endelig maa undervisningsplanen være saadan, at der
hos børnene vækkes en behagelig følelse; ellers duger den ikke.
For erkjendelsens vedkommende gjælder det — i alle fald hos
barnet, — at enhver sund virksomhed normalt er behagelig, mens
den ubehagelige virksomhed ogsaa er usund. Desuden er
tilfredsstillelsen den drivfjæder, som virker’ bedst og fører længst.
Endelig giver forfatteren en mere i det enkelte gaaende
udredning af disse grundtanker, idet han navnlig dvæler ved
opdragelsen af sanserne og ved anskuelsesundervisningen og
slutter med en nærmere indgaaen paa tegneundervisningen efter
de opstillede grundsætninger.
c. Moralsk opdragelse.
Denne afhandling begynder med en indtrængende
paavis-ning af, hvor sørgeligt det er, at skolen forsømmer
opdragelseslæren. Skolen skal dygtiggjøre for livsvirksomheden og dog
arbeider den, som om ingen af dens lærlinger skulde tænkes at
faa med børn at gjøre, skjønt flerheden dog i virkeligheden
bliver forældre. Derfor er da ogsaa opdragelsen hos en mængde
mennesker uhyggelig tankeløs og lidet helsebringende.
Lord Palmerston har ikke ret i at »alle børn fødes gode«;
der er ufuldkommenheder i naturen. Disse kan opdragelsen ikke
hæve, men vel formindske dem. Men først gjennem slægtled
kan her ske den store forandring, idet baade opdragelsen og
samfundstilstandene maa reformeres. Men her maa det
anstrengelser til.
“Alle moralteorier, hvilken antagelse de end gaar ud ifra,
stemmer overens deri, at en adfærd, hvis nærmere og fjernere
resultater i enhver henseende er velgjørende, er god, medens en
adfærd hvis resultater, baade de umiddelbare og de fjernere, er
skadelige, er slet. Den endelige maalestok, hvorefter alle
mennesker bedømmer folks handlemaade, er den lykke eller ulykke
som følger af den. Vi anser drukkenskab for noget galt paa
grund af den fysiske ødelæggelse og de dermed følgende moralske
onder, der rammer drankeren og hans nærmelse. Dersom tyveri
skaffede baade tyven og den bestjaalne fornøielse, vilde det ikke
findes paa vor liste over moralske forseelser. Kunde det tænkes,
at gode handlinger øgede menneskenes lidelser, vilde vi fordømme
dem, ikke betragte dem som gode». Saaledes vil vi ogsaa se,
at handlinger, der kun har direkte legemlige virkninger, trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
