Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herbert Spencers opdragelsestanker.
473
en nødvendighed for alle dem, som har med fabrikation og
omsætning at gjøre. Se, i alt dette skal vore skolekurser give en
videnskabelig indvielse, “Det videnskabelige grundlag er af stor
betydning baade fordi det gjør folk skikkede til alt dette, og fordi
videnskabelig kundskab er umaadelig overlegen over erfaringsmæssig
kundskab*.
Der aabner sig allerede næsten svimlende udsigter ved tanken
paa, at skolen skal ved videnskabelig undervisning i alle disse
emner gjøre alle sine børn “skikkede til alt dette”. Hvordan vil
den skole, og siden den verden blive udseende? Dog vi maa
höiere op. De vordende forældre trænger for sine børns
opdragelse ikke blot kjendskab til fysiologien, men ogsaa til psykologiens
første grundsætninger. Her skylder vi dog at minde om, at selv
Spencer paa dette punkt synes at finde sin drengevidenskabelighed
dreven vel høit, han frygter for, at børnene ikke skal kunne tilegne
sig disse grundsandheder rationelt. Dog systemet fremfor alt! ikke
opgive en tøddel af den kundskab, som hører til naturdyrkelsens
schema. Nei, saa opgiver han da heller sine pædagogiske
grundsætninger, gjør knæfald og ofrer dem til hin puggets afgud, for
hvis dyrkelse han ellers haaner det gamle system: de maa læres
“om ikke rationelt, saa dogmatisk11.
Videre maa menneskene som veiledning for sin politiske
handle-maade være indviede i samfundets naturlære, den deskriptive
sociologi. Men forstaaelsen af denne er igjen nødvendig betinget af
biologiens og psykologiens generalisationer. Skal nu sociologien
med sine hjelpevidenskaber virkelig behandles saa indgaaende, at
borgerne bliver i stand til rationelt at afgjøre, hvad der i det givne
tilfælde er rigtig politisk hahdlemaade, vil man neppe undgaa her
at faa et ikke ubetydeligt tillæg til den smule lærestof, som før er
nævnt.
Men endnu har vi et omraade, hvorfra der falder lys over
omfanget af Spencers fordringer inden de forskjelligé af
naturvidenskabens grene. De ledige timers sysler, adspredelserne og
fornøielserne, stiller nemlig ogsaa sine stærke krav. Spencer
opfatter sagen paa følgende maade. Disse æstetiske sysler er af høit
værd i livet, men de kan pg bør kun faa plads, efter som
menneskene kan faa fritid fra sine alvorlige sysler. Dette opnaaes i
samme mon, som vi faar udviklet vor produktion, industri,
fabrikdrift o. s. v. saaledes at vi vinder det behørige udbytte paa kortere
tid. Men dette er igjen afhængigt af vor indtrængen i de nævnte
videnskaber. Altsaa, facit den samme: klæm paa med
naturkundskaberne.
Dog de æstetiske virksomheder og nydelser hviler ogsaa direkte
kun paa naturvidenskaben i dens forskjellige grene. Uden denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
