Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Herbert Spencers opdragelsestanker.
kan der hverken findes en fuldendt kunstfrembringelse eller en
fuldendt kunstnydelse. Billedhuggeren maa have videnskabelig
indsigt i det menneskelige legemes ben og muskler, i deres
fordeling, sammenføininger og bevægelser, lige saa vel som i
mekaniken. Og nu maleren, han trænger endda mere videnskabeligt
kjendskab: f. eks. til linjeperspektivet, luftperspektjvet, halvskyggens
fænomener. Gaar vi saa til musikeren, er vel hvad han skal kjende
ikke overdrevent stort i omfang, men — desto vanskeligere i sin
art, vanskeligt at faa den nødvendige videnskabelige indsigt i.
Det gjælder nemlig de forskjellige stemmebøininger, der ledsager
følelser af forskjellige arter og styrkegrader og udgjør musikens
elementer. Lovene for disse bøininger maa musikeren have opfattet
saa videnskabelig sikkert, at lian kan indrette sig efter dem, ellers
bliver musiken utilfredsstillende, idet deri synder mod videnskaben
dels ved at ville give tanker, der i og for sig er for lidet
følelsesmæssige eller ved at bruge musikalske fraser, der ikke staar i
forhold til tankerne. At musik er slet vil sige, at den er usand;
men at den er usand vil sige, at den er uvidenskabelig.
For poesien gjælder just det samme. Digteren maa være
videnskabelig inde i de love for nervevirksomheden, som behersker
den livlige tale, saaledes at han kan vide at afveie og afpasse
udtrykkene efter indholdet: bruge de poetiske udtryksformer
sparsomt, hvor tankerne er lidet følelsesfulde, tage lidt stærkere i,
hvor følelsen er stærkere og endelig passe paa at bruge de poetiske
kraftudtryk der, hvor følelserne er paa sin høide. Skulde nogen
af vore læsere ikke kunne rigtig finde sig til rette i denne
videnskabelige musik og poesi, saa beror det rimeligvis bare paa, at
han ikke har mægtet at frigjøre sig fra den nedarvede fordom, at
musik og poesi har sin hjerterod i de dybe, stærke følelser. Har
han først gjort sig fortrolig med at ”musiken ligesom poesien har
sin rod i de naturlige udtryksmaader, der ledsager dyb følelse",
vil han let finde sit hjertes trang tilfredsstillet i den Spencerske
muskelmusik og nervepoesi. Og saa glimter det liaab for alle,
der ved sig i besiddelse af de naturlige udtryksmaader, der
ledsager dyb følelse, at de ved lidt ordentligt videnskabeligt studium
af lovene for stemmebøiningen o. s. v. kan drive det til at fabrikere
ægte, det vil sige videnskabelig musik og poesi; og deres
produkter vil have den ubestridelige fordel, at de vil vise sig feilfrie
selv under den mest æstetisk kompetente, naturvidenskabelig
kyndige kritikers mikroskop. Fremdeles kan disse nervepoeter ogsaa
ved psykologisk studium af, “hvorledes publikums bevidsthed
berøres af de forskjellige enkeltheder" sikre sig, at deres værker
falder i publikums smag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
