Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Herbert Spencers opdragelsestanker.
slægt der er velsignet ikke blot med en teoretisk, men lige saa
meget med en erfaringsmæssig, praktisk og handledygtig
forstand paa livets virkelighed ? Vi maa indrømme, at vi har vore
store tvivl. Vi tør vel neppe trøste os med det haab, at det
Spencerske undervisningskursus skal kunne føre den opvoksende
slægt til mere omfattende og indgaaende naturvidenskabelig
kjendskab og forstaaelse, end han selv sidder inde med. Men
Spencers forsøg paa i dette, stykke at bringe pædagogiken i
overensstemmelse med livets naturlige love forekommer os paa
den mest slaaende maade at vise, at selv med hans
naturvidenskabelige kundskab kan man være i besiddelse af en omfattende
mangel paa forstand, naar det gjælder praktisk at indrette sig
efter det virkelige livs forudsætninger og behov.
Medens det forekommer os unægteligt, at Spencer i det
store anviser den rette vei for den intellektuelle opdragelses
metodik, vil det vel til den anden side lige saa lidet kunne
nægtes, at ved den overdrevne, ensidige vægt han lægger paa
det intellektuelle og ved mængden og dels ved arten af det stof
han i den sammenhang kræver, vil han umuliggjøre en sund,
harmonisk menneskeudvikling. Han bringer sig i den uløseligste
modsætning til psykologiens enkleste grundsætninger saa vel
som til sine egne pædagogiske principer.
Havde Spencer her ladet sig bestemme lidt mere af livets
virkelighed og lidt mindre af sin naturdyrkelsesdoktrin,- havde
bare ikke denne forledet ham til her at slippe af øic den
arbei-dets fordeling, som i kraft af hans evolutionslære dog ellers er
ham en grundtanke, vilde ikke hans program for almenskolens
kursus faaet dette vidunderlige udseende af at være
sammenstillingen af programmene for al verdens fagskoler.
* 4$
❖
I det vi nu følger Spencer til den moralske opdragelse,
betræde vi det omraade, som ogsaa efter hans opfatning er det
høieste. Her er det, naturlovene viser sig mindst tilstrækkelige,
fordi man her mest paatagelig møder den menneskelige frihed. Paa
dette punkt vil da ogsaa Spencers pædagogik staa den skarpeste
prøve; her vil det bedst vise sig, om hans maal er høit nok og
hans midler fyldestgjørende, naar det gjælder udviklingen af
mennesket i dets haihed.
Naturalismens livsnorm er “naturgemässheit“, samstemmighed
med naturen og ved “naturen11 forstaaes her indbegrebet af de
kræfter og foreteelser som ligger under nødvendighedens love, i
modsætning til den menneskelige friheds omraade: alt hvori
mennesket ved sin indgriben har nogen del. Dette standpunkt
hæv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
