Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herbert Spencers oprdragelsestanker. 483
psykologien paa dette punkt reise en afgjørende anke mod
Spencer: ved sin tilsidesætten af følelsen marvstjæler han moralen.
I sammenhæng med. denne forfatterens ensidige dyrkelse af
erkjendelsen paa følelsens bekostning staar ogsaa hans forhold
til historien. Som vi saa, sætter han pris paa den som
aaben-barelse af lovene for samfundets udvikling, og deri gjør han saa
visst ret. Noget af historiens høieste værd ligger netop deri,
at den hjelper till forstaaelse af de love, som betinger
samfundslivets udvikling, dets svaghed og styrke, forfald og fremgang.
Derved retleder den os over for de forhold, som ogsaa vor egen
deltagelse i samfundslivet maa indrettes paa. Men videre giver
den os klarhed over vort eget liv, ikke blot fordi dette paa
mange maader er betinget af samfundets liv, men også fordi de
samme love, der har størst betydning for samfundet, tillige for
en stor del har direkte gyldighed for vort eget liv.
Gjennem den deskriptive sociologi, den videnskabelige
forstaaelse af samfundsudviklingens love, under den fuldstændigst
mulige udskyden af historiens personlige element vil Spencer
føre lærlingerne til en rigtig handlemaade.
Det forekommer os, at Spencer selv burde have seet, at
han her staar i strid med sin egen grundsætning: at barnet kun
igjennem det konkrete kan naa det abstrakte. Thi historiens
love er dog vel abstraktionerne, medens netop det personlige
giver historiens konkrete indhold. Den enkleste iagttagelse af
barnet vilde jo ogsaa have vist ham med uimodstaaelig klarhed,
at barnet ikke har levende sans for de historiske abstraktioner;
og hans egen fordring om undervisningens interesserethed maatte
have holdt ham tilbage fra dette abstraktionens grænseløse
misgreb.
Ligesom samfundslivets elementer er de enkelte menneskers
liv, saaledes er ogsaa grundbestandelene i samfundshistorien de
enkeltes historie; men denne opruller sig igjen kun gjennem en
række enkelte begivenheder. Disse enkelte anskuelige
kjends-gjerninger er historiens konkrete stof Den almene lov er:
gjennem det enkle, konkrete til det sammensatte, abstrakte.
Naar man sigter paa historiens filosofi, paa erkjendelsen af de
love som beherskei’ samfundet, maa man derfor ogsaa konsekvent
gjøre her som paa de andre omraader: lægge al mulig vægt paa
den anskuelige tilegnelse af de enkle kjendsgjerninger. Kun ad
den vei kan man naa frem til en levende, omfattende forstaaelse
af de historiske love, en virkelig historisk opfatning.
Ud fra dette synpunkt maa vi i stor udstrækning give
Spencer medhold i hans anker mod den traditionelle
historieundervisning. Dens indpuggen af et utal spredt og til dels i og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
