Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Herbert Spencers opdragelsestanker.
sige, at denne er det afledede, abstraktionen. Det er saa i
naturen, at den enkelte gjenstand aabenbarer snarere en kraft
end en lov, og først gjennem lieres forhold til hinanden eller
naar den enkelte gjenstand bringes i flere forhold, begynder
loven at dæmre frem. Just saaledes i historien ogsaa Den
enkelte handling aabenbarer umiddelbart en kraft, menneskets
frie viljesudslag; og først efter som flere og flere saadane udslag
kommer i forhold til hinanden, begynder man at skimte en
sammenhæng. Historiens enkleste konkrete kjendsgjerninger er
altsaa aabenbarelserne af menneskets frie handlekraft Og fordi
aanden gjennem menneskets frihed er en livsmagt, som kundgjør
sig virksomt i hele menneskelivet trods al lovmæssighed, saa vil
menneskehistoriens kjendsgjerninger altid bevare karakteren af
ogsaa at være aabenbarelser af aandlivets kræfter. Klarest og
stærkest slaar dette barnet imøde i enkeltmændenes liv. Da nu
menneskelivet i sine grundkræfter ogsaa rører sig i barnet
navnlig følelses- og viljeslivet (mens erkjendelsen endnu er lidet
udviklet), falder det helt naturligt, at barnet særlig føler sig
grebet af de handlinger, som stærkest er prægede af menneskets
følelse og vilje. Alt dette føler det som kjød af sit eget kjød;
deraf faar det i aller egentligste forstand levende anskuelser og
forestillinger, der vokser organisk sammen med dets personlige
liv og giver dets egen følelse og vilje tilvækst. Det er i øine
faldende, hvor lidet barnet foreløbig interesserer sig for de slags
begivenheder, der særlig representerer erkjendelse og
lovmæssighed. Nei, netop hvor den menneskelige følelse og vilje den frie
personlighed kundgjør sig, er barnet med. Enhver opmærksom
lærer vil vide, at intet i historien fængsler barnet og
gjennem-gløder dets væsen som den enkle fortælling om de enkeltmandens
handlinger, hvori han rigtig «viser sig«, og det ikke mindst naar
handlingerne rører det etiske omraade. Hvor funkler ikke barnets
øie, naar det følger helten for sandhed og ret i hans anspændte
og farefulde kamp! hvor brænder det ikke af begjærlighed efter
at faa stille sig ved hans side og dele faren med ham! Eller
naar det ser det selvsyge, det lave, det uridderlige, det falske
o. s. v. virkeliggjort i personligheder, hvor ruller ikke dets blod
harmfyldt gjennem aarene! Heri ligger et uvurderligt
hjelpemid-del for udviklingen af barnets moralske følelse, vilje og karakter.
»Vor ungdom skal varme sig ved forbillederne paa ædel
selvfornægtelse, hengivende troskab, urokkelig sandhedskærlighed,
trohjertig bravhed og kristeligt høisind.–––––— Med et ord:
vor ungdom skal ved historien vokse sædelig stor. Historien
skal staalsætte karakteren. Det er det bedste ved historien,
at lærlingen med begeistring ranker sig op ad menneskehedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
