Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9 - August Johansson. Ur Norges skolhistoria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25°
AUGUST JOHANSSON
»Søndag den 30. mai 1897 om eftermiddagen nedbrændte
byen totalt — og tirsdag den iste juni kl. 9 fm. skulde
middel-skoleeksamen begynde! Det saa isandhet ikkeu d til at dette
lod sig gjøre. Der fandtes nemlig ikke papir, penne, blæk,
ikke lexika — alt var brændt, og desuden hvor skulde man
faa lokale, og hvorledes faa samlet eleverne, der var spredt
for alle vinde? Heldigvis var middelskoleopgaverne reddede,
og et forsøg maate gjøres. Samme dags aften henvendte
bestyreren sig til sognepresten med anmodning om at faa
overladt 4 à 5 værelser til middelskoleeksamens afholdelse
på prestegaarden, der ligger et stykke udenfor byen.
Værelserne blev velvillig overladte.
Tidlig mandag morgen telegraferede bestyreren til
Trond-hjem efter skrive- og tegnesager samt lexika, og mandag
middag lykkedes det at faa samlet eleverne. Allerede tirsdag
aften kom de bestilte sager fra Trondhjem, saa
middelskole-eksamen kunde gaa sin gang. Tirsdag, den første
eksamensdag, maatte man hjælpe sig, saa godt man kunde. Man maatte
hente blæk og papir helt oppe fra Overhalden (2 mil fra byen).
Af mangel paa lokale og materiel kunde skolen efter
feriene først begynde sin virksomhet den iste oktbr.
Prestegaarden, hvor man fik leiet 5 værelser, tjente som lokale.
Eleverne boede dels i byen og dels langt udenfor, og
vandringen op til prestegaarden i høst ofte i regn og stormfuldt
veir var alt andet end behagelig; men trods dette var det
yderst sjelden at nogen av eleverne forsømte skolen. Efter
nytaar flyttede skolen ind i et nyt, midlertidigt lokale.»
Man har ju här att göra med ett säreget fall; men månne
det inte trots all sin säregenhet dock är ganska typiskt för
ett folk, som är vant att trotsa elementen och nöja sig med
litet?
Det är emellertid med de sålunda anförda exemplen
ingalunda min mening att framställa de norska skolornas materiella
utrustning såsom överhuvudtaget svag. Visserligen är den nog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
