Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9-10 - Sven Clausen: Retstavningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETSTAVNINGEN
3 Ol
ad b) Dette oplyser dansk skrift heldigvis ikke noget om. Det
vilde være uheldigt, om skriften skulde påtage sig en slig
overflødig og umulig opgave. I somme sprog kan accenter gi visse
oplysninger.
ad c) Dansk bogstavering oplyser til alt held ikke om dette
punkt. Norsk og svensk lider av en vis logik her, idet en kort
vokal iblandt markeres ved en fordobling av efterfølgende
konsonant (ex. trygg). For at opnå overensstemmelse i synsbilledet
kan jeg tænke mig at optage denne norske og svenske skik; dog
er jeg meget betænkelig ved at gjøre det, idet læseren kunde tro
det skjete av pedantisk hensyntagen til udtalen.
ad d) Tror ikke noget sprog attergir dette i skriftsystemet
undtagen ved kursivering og udråbstegn, som ofte virker mod
hensigten.
ad e) Ved ikke av, at noget skrift sy stem attergir dette.
ad f) Som forrige.
Det vil ses, at skriftsystemet kun kortlægger en ringe del av
talen, og at det er godt det samme.
På den ene side kan skriftsystemet ikke dække talen, ikke mere
end en skive melon kan dække den hele frugt.
På den anden side har skriften evner som talen ikke har —
navnlig en vis uavhængighed av udtalen. Denne sidste fordel er
vi i færd med at ødelægge ud fra den sætning at skriften kun skal
erstatte talen eller ud fra den sats, at talen er ældre end skriften.
På samme måde er guldet ældre end pengesedeln, som følgelig
egentlig burde males gul og gjøres lige så tung og uforsendelig
som metallet. Kanske kunde man drage lignelsen lidt videre til
begge sider og sige, at pecunia egentlig repræsenterer pecus =
kvæg, og da checken repræsenterer pecunia burde den følgelig
have horn og hale og sige: bøh.
Alt for længe har man været tilbøjelig til at forbise den
væsentlige adskjel mellem tale og skrift som helt enkelt følger derav,
at de vender sig til ulige sanser. Differencerne er mange. Her
skal nogle av dem opregnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
