Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’281
Hun bygte slet Vallø hen op af ny
Over grønneste Skove højt op i Sky,
Med Taarn og rødeste Tinde,
Med Saler og Galleri, Port og Bro,
Som bliver til Gavn for dem, der skal bo,
Og hende til ævig Aminde.
Peder Oxes anden Hovedarving var Frederik II. Han
arvede hans Værk, inen kunde synes at have haft Lyst til
at arve mere.
Frederik II havde gennemgaaet en betydelig Udvikling
og lært meget, ikke mindst ved sit Forhold til Peder Oxe.
Han havde lært at give Afkald paa sin Ungdoms Drøm,
at han selv var den store og eneraadende, der blot
behøvede at gaa i Spidsen for at føre til Sejr. Han havde
gennem bitre Erfaringer lært, at en Konges ypperste Kunst
er at kunne vælge og taale store Mænd omkring sig.
Denne Evne havde han trolig udviklet hos sig, og den
fulgte ham til hans Død. Han gik bagefter de dygtige
Mænd, der udmærkede hans Styre, holdt dem sammen
i Flok, passede, at ingen gik tabt. »Bagefter« blev
Udtrykket for hans skuffede Ungdomsdrøm og for hans jævne,
mandige Selverkendelse.
Men idet han saaledes gik bagefter Flokken og
tilsyneladende lod den have sin Frihed, tænkte han stundom
paa mere, end han selv gav Ord eller de dér foran anede.
Han tog Kende af sin Hjord, mærkede sig meget, ogsaa
dens Unoder. Som nu f. Eks. det, at midt under Landets
tidligere Pengenød, hvor det gjaldt om at vende hver
Skilling, var der to, der alligevel bestandig voksede i
Rigdom: Landets to øverste Embedsmænd, den gamle Kansler,
Johan Friis, og siden Rigshofmesteren, Peder Oxe. Enten
maatte de bære sig uredeligt ad, eller deres Lønninger
som Lensmænd maatte være urimelig store. Kongen lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>