- Project Runeberg -  Peder Oxe. Et historisk billed /
282

(1906) Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’282

sig dog ikke mærke med noget, førend »bagefter«, da de
var døde.

Da Kansler Johan Friis var død, blev først hans Ret
til af sine Godser at oprette et Stamhus omstødt, skønt
den var ham meddelt under de mest lovlige Former. Men
dernæst blev der rejst Anklage mod ham for at have
erhvervet Gods af Kronen, Klostre og Kapitler, »hvoraf en
Del skulde være imod Recessen«. Skønt en Undersøgelse,
der ifølge kongelig Befaling anstilledes i Fyn, kun gav denne
Mistanke ringe Medhold, lod man sig dog ikke standse
heraf. Der paalagdes Johan Friis’ Arvinger at udrede 200,000
Kroner for at faa Tilladelse til at beholde hans efterladte
Gods. Frederik II viste sig som en særdeles lærvillig
Discipel af Peder Oxe.

Nu var ogsaa Peder Oxe død. Hermed var den
Fortryllelsens Kres hævet, som han havde vidst at drage om
sig. Mange aandede atter friere, og naturligt trængte det
Spørgsmaal sig frem: Hvad var han egentlig? Hos ingen
maatte dette Spørgsmaal gøre sig mere gældende end hos
Kongen. Her drejede det sig ikke blot som ved Johan Friis
om det simple: mer eller mindre redelig. Nej, Spændingen
var langt stærkere. Kongen havde engang i Peder Oxe set
sin Dødsfjende, derpaa sin dygtigste Tjener. Uafviselig
krævede Gaaden sin Løsning: Hvo var den rigtige Peder Oxe,
Højforræderen eller den uovertræffelige Rigshofmester, der
var bleven tro indtil Døden?

Skade, at de Skridt, som Frederik II gjorde for at faa
Svaret, ikke skaffer Rede paa, hvad man dog havde kunnet
haabe derigennem at faa klaret: Kongens Hensigt dermed.
Vi veed kun, at, men ikke hvorfor Kongen lige efter sin
Rigshofmesters Død skrev til Hofferne i Sachsen og Hessen
og udbad sig alle hemmelige Papirer vedkommende Peder
Oxe. Var det maaske blot en ren sjælelig Interesse, der
drev ham, den længe inddyssede, 1111 vaagnende Trang til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pederoxe/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free