Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Jurist holder alting for blot Curiositet og Spille-Verk, som
er uden for dens Sphæra. En Antiqvarius ynkes over en
Nouvellist, og tracterer ham som en Læg-Mand; og en
Nouvellist kand ikke see en Antiqvarium uden Medlidenhed.
— — Aurita guadet glaucopide Flaccus,
Et fruitur tristi Canius Æthiope,
Publius exiguæ sed flagrat amore catellæ,
Et Cronius similem cercopithecon amat,
Delectat Marium sed perniciosus ichneumon,
Pica salutatrix & tibi, Lause, placet.
Saadant derfore, saasom det er gandske almindeligt, saa
haver Author i andre slige Tilfælde aldrig lagt saadanne
Raisonnemens paa Hiertet, thi et Skrift bliver i sig selv
ikke bedre eller verre, fordi visse Folk rose eller laste det:
Molieres Ecole des femmes mister intet af sin Kiønhed,
om endskiønt Lysander kaster paa Nakken der af. Men her,
hvor det angaaer hans gode Navn og Rygte, hans Reputation,
som han haver været saa øm over at conservere, her,
siger jeg, kan ingen fortænke mig, om jeg taler noget lidet
til hans Forsvar mod visse Folk, der have stræbet at ville
giøre dette uskyldige Poëma til et forargeligt Skrift. Til
saadanne Beskyldninger vil jeg svare med største Kaaldsindighed,
og tale lidet først om Materien, siden om Stiilen.
Hvad Materien er angaaende, da contesterer Author, at ved
dette Verk hans Forsæt ikke har været andet, end at fornøje
got Folk, som finder Behag udi Skiemt og Lystighed, og
at moralisere paa en comiq; Maade over adskillige Laster
og Skrøbeligheder, som findes iblant alle Nationer. Thi
alle de Caracteres, som blive udi dette Poemate forestillet
paa en og anden u-riimelig Person, ere saadanne, som ikke
angaaer meere vores Nation end alle andre; saa dette
Skrift i de Maader er meere uskyldigt end Lucilii,
Horatii, Juvenalis, og de fleeste moderne Satyricorum
deres Skrifter, som forestille deres egne Nationers
Caracteres, og ikke undsee sig for at nævne de u-rimelige Folk,
som de criticere over, ved deres rette Navne. Dette u-anseet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:28 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/pederpaars/0027.html
