Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Før Peder rigtig sanset sig, hadde Miriam
grepet spandet og sprunget sin vei. Han stod og saa
efter hende — fan saa skvætten jentene var! Han
tok i manen paa hesten og trak den bort til
vei-kanten, nu kjendte han sig saa træt at han knapt
orket kravle op. Det maatte være blit kjølig i
luften, for han skalv saa han maatte bite tændene,
sammen.
Men ikke længe hadde han kjendt hestens liv og
bevægelser under sig, før han fyldtes av en sterk
tilfredshet med sig selv og al verden. Han tok til.
at bli vaksen nu — aa ja! Og atter kjendte han
en rytme i sig som han maatte svinge sig til. Han
stak haanden ind under trøien, fik fat i et papir
og saa i det. Merkelig til vers, dette her sang jo
selv!
«AH the past we leave behind,
We debouch upon a newer mightier world, varied
world,
Fresh and strong the world we seize, world of
labor and the march;
Pioneers! O pioneersl
Dette skulde han rigtig læse til mor! Han slog
paa hesten og red i takt til rytmen —: fresh and
strong the world we seize! —
Inde i cornakrene stod bladene og skalv og
nikket, at det var sandt. — — Nu var solen nede,
men dyp glød laa igjen. Den lo til ham, at han
kunde bare komme! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
