Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lX
modig ofre, oniendog vi maa indrømme at han kuir meget ufuldkomment
har gjennemsotet sit Syste111. Det er imidlertid umiskjendeligt, at det
har været hans Agt at gjore Skjel iTalen med de store Vogftaverz
thi skjønt hent ingenlunde til alle Tider har overholdt det, kan man læse
mangen Side ned, uden synderlig at savne vore nuværende Tegn,
naar man lægger Mærke til, at de store Bogstaver, hvor de ikke ere
brugte i Navne, skulle vejlede Leeoningen Dernæst benytter han stundutn
(».) hvor Læsningcti krceVer et Hvilepunkt, og endelig Klammer, dcls
to til at omslutte en indskndt Sætning, dels en enkelt Kla1nme, hvortil
da tidt et Punktum eller« blot et stort Forbogstav i et følgende Ord
betegner lldgangen. Denne Brug af eti enkelt Klamme forekommer nemlig
saa hyppig, at det ikke kaii være Trykfejl overalt, som paa nogle Steder,
at den tilsvarende Klamme mangler, men han har uden al Tvivl villet
benytte denne ene som Skjeltegn.
De Oplysninger vi have tilfojet bag i Bogen haabe vi, vil kunne
lette Forstaaelsen af nogle Steder, der maaske ellers vilde falde en Del
Læsere noget dunkle; de skulle i næste Bind blive forogede med en
oplysende Liste over de iPostillert citerede Kirkefædre, yngi«e Kirkelærere
og andre Forfattere«.
Med Hensyn til de Læsere, der mangle Øvelse i at læse ældre
Dansk, ville vi endmt tilfoje et Par Ord angaaende vor Forfatters
Retskrivning. Vi nære det Haab, at den ikke skal skræmme Nogeri tilbage
fra Læsningen af hans Skrifter, og at Enhver der ellers har Sands
for Indholdet og den jævne Tale hvori det meddeles, snart vil finde hvor
ringe Moje det koster at gjøre sig fortrolig med Skrivemaaden. Saavidt
vi skonne, volder den vaklende Maade hvorpaa han udtrykker Selvlyde11e,
mest Vesvær. Grunden til denne Vaklen sees let, er den at det unge
Skriftsprog samler efter Udtrykket for Lyd der endnu i Mundarterne
ingenlunde ere saa bestemt udprægede og afgraendsede, som de ere det
i vort nu uddannede Skriftsprog og i Deres Murid soin ere paavirkede
af dette. Vi ville derfor erindre om at ä-Lyden udtrykkes tidt
med aa, ligesom nu, men ogsaa afvexlende med a og o, s. Ex.
spade, forrade (spaa’de, forraade) for skind 369 (Faareskind), onde
ond 2959 (onde Aand), derimod stadig helliand (Helligaand); i-Lyden
betegnes ligesaatidt med y, som med i, 27632 tygge mad er tigge
Mad, lyn kleder 34736 er Lin-Klæder; omvendt betegnes y-Lyde11 ofte ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
