- Project Runeberg -  Christiern Pedersens danske skrifter / Første Bind. Jærtegn-Postil I. Vinterparten /
384

(1850-1856) [MARC] Author: Christiern Pedersen With: Carl Joakim Brandt, Rasmus Theodor Fenger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384
1121I

11312
1149

11724

1285

Anmoerkninger

Der laa iÆgypten to Byer, som bare Navnet Hermopolis,
(store og lille) den ene i Øvre, den anden i NedreÆgvpten.
lxx (70) nemlig Aar if. 17527, 1906 o. fl. St.
Som de Martyrer, der lede Døden sor Christi Skyld med
Villie, Hu og Gjerning, nævnes foruden St. Stephaitus ogsaa
St. Laurentius og St. Christopher. Den førstes grusomme
Død paa den gloende Rist under den Deciske Forfølgelse og
ligeledes Anledningen, at han ikke vilde udlevere Fattigfkatten,
der var ham som romersk Diakon betroet — hører til de
bekjendteste Træk af de christelige Martvrfortcellinger. Den
hellige Christophers Liv eller rettere sagt den Maade hvorpaa
han kom til at tjene den Herre Christunr, da han vilde tjene
den Stærkeste, er mere bekjendt end hans Død; dog fortæller
Sagnet udtrykkelig om ham at han omvendte Mange og tilsidst led
Martyrdeden.
Apostelen Johannes led ikke Martyrdaden, men udstod meget
til siti sildigste Alderdom for Guds Riges Skyld. Sagnet sor-
tæller, hvordan Keiser Domitian lod ham gribe og «aaie poktam
latinam" i Roni kaste i et Fad sydende Olie uden at dog Apostelen
deraf tog den ringeste Skade. Paa lignende Maade gik det den
hellige Martin, Viskop af Toursx han var oftere i Livsfare og
led meget, fornemmelig af Arianerne, men hans Hedenfart var
stille og hojtidelig i hans Disciples og Venners Kreds, den
11. Rovbr. 400. ·
De pkokuntlis, Davids Psalme 129 (vores 130) synges ved
Jordesærd. Efter Luthers Bearbeidelse »Ans tiefer Noth schrey
ich zu Dir« gik den over i vores Kirkesang: »Af Dybsens Nød
raaber jeg til Dig« (Dsk. Psalmed. Nr. 14).
Esrum Kloster blev stiftet c. 1150 as Ærkebiskop Eskild, for
Munke af Cistercienser- Ordenen, som han selv hentede i Frankrig,
fra sin Ven og Velynder den hellige Bernhards Skole i Clairvaux.
— Som Kloster var en Aslcegger fra Esrum, stiftet faa Aar
efter as Asger Ryg og hans Slægt. Asger døde selv som
Munk i dette Klofter. (Daugaard: de danske Klostere S. 222
og 237).
Saavel af dette Sted, som af 3055 og af hans Jndledning til
Oversættelsen af GalaterbrevetiNy Testamente synes det at fremgaa,
at Chr. Pedersen ikke har været paa det rene med Galaternes
Bopæl, men antaget at Gallo-Græeia i Lille Asien var en Del
af det egenligc Grækenland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pedersen/1/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free