Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
806
967
Anmoerkninger 383
femte Distinction flere Gange, 27113« 27719, 278s og 28923«
Den, sidstncevnte Sted citerede, Canon«symbolum« indstærper ved
en Pavebefaling at udlcegge Trosbekjendelsen for Kirkegængerne.
Den Bog Pelagitts Pave forbød. J Aaret 494 holdt
Pave Gelasins en Synode i Rom med 70 Bisper. Ved den
Leilighed gjennemgik og bestemte han de kanoniske Bøger saavel
af det Gl. som as det Nr) Testamente. Ligeledes gjennemgik
han de kirkelige Bøger, sont plejede at læses, og angav hvilke
der vare gode og hvilke forkastelige. Vestemmelserne desangaaende
sindes i Gratians Dekretsamling Paks l, tilst. XV, Gan. lll
«Saacta Romana". J dette Dekret forkastes bl. a. Acta Andre-je,
Acta Philippi osv., Evangelium Tbadei, Tbomæ, Barm-luk o. fl.,
libck de infantia Salvatoris og Liber de aativitate salvatoris et
de sancta Maria vel de obstetkice salvatoris. Det maa være
sidstnævnte som vor Postille har havt for Øie, og pelagius
er altsaa en Skriv- eller Hukommelsesfejl for Gelasius.
lipsum kegem angelorum] sola virgo lactabat ubeke de caelo
pleao, er et Versikel i Vigilia Ephaniae (Helligtrekongers Aften).
Forklaringen af St. Stephans Navn er laant af Jacobus
de Voragioe’s Legenda aukea, men som sædvanlig behandlet
noget frit. Det hedder nemlig der: Stepbanus staeer-, latiae
dicitur nøisom-, sed bebrajoe varmt-. Efterat det nærmere er
forklaret, hvorfor den første Martyr kan kaldes »en Krands’« og
»en Efterligning« —- omtrent som Chr. Pedersen har forklaret
hans Navn paa Græsk og Hebraisk — tilfojes der efter Tidens
Yndlingsmaade: «vel Stepbaaus dicituk quasi stkeksue kaos"
osv.; derefter har Chr. P. dannet sin Forklaring »paa latine«, «
men det maa dog bemærkes at hans »lignes« (som iøvrigt ogsaa
bruges om Forklaringen af det græske Navn s. ovsr.) kanj antyde
den frie For-tolkning.
St. Thomas er den høit ansete Skolastiker Thomas Aqvinas.
Senere citeres hans Hovedvæ1«k Summa samt- theologiæ. Det
bestaar af tre Dele, der hver behandle en Mængde Queestionesz
men af disse tre Dele er anden Del igjen tvedelt. Naar der
saaledes 27324 og 27633 citeres ii.ii.q.cx1vii, da er det:
Secundae secundæ [scil. partis summee sacræ tbe01.] qvæstio
147. Det er rimeligvis Trykfejl at der 2755 henvises til
samme Anden Dels andet Afsnits 67de Qvæstionz thi den handler
om uretfærdige Dommer; det skal sikkerlig være ovenncevnte 147de,
der ogsaa handler om den her omtalte Fastealder.
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
