- Project Runeberg -  Christiern Pedersens danske skrifter / Første Bind. Jærtegn-Postil I. Vinterparten /
390

(1850-1856) [MARC] Author: Christiern Pedersen With: Carl Joakim Brandt, Rasmus Theodor Fenger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390

31212

347 2 3
363S

364ZZ

Anmoerknjnger

Frue og dennes Syskende samt en af de 70 Disciple ved Navn
Mikrimininus blev grebcn afJoderne og sat ud iet lille Fartøj, somsaa
sik Lov at gaa sor Vind og Vove hvorhen det vilde. Vaaderr
landede omsider i Gallierr ved Massilia, hvor de begave sig
iland og hvorfra de begyndte at preedike Ordet med stor Fremgang.
Os er født et Barn idag og os er given en Søn —-
klinger næsten som det kunde være Vers, men en saadan danst Julesang
er os dog ikke bekjendt, og naar der siges at »den hellige Kirke
svnger det Juledag først i Hojmesse«, sigte-3 her snarere til
Lectien som messes af Esaias, Cap. 9,6: pakvulus enim natus
est nobis, et ijlius datus est nobisz eller maaske til Antiphonen:
parvulus ijlius bodie natus est nødig-

og 3487 Passen eller passien er Lidelseshistorien (passi0).
Fastedugen er det Klæde hvormed Billederne tilslvredes i Fasten.
Paa sin sædvanlige Maade at nævne Personer og Ting iden
hellige Historie med bekjendte Navne laante fra hans egen Tid-
falder Chr. P. her Forhænget for det Allerhelligste i Jødernes
Tempel, Fastedugen. Man sammenligne hermed: Biskovper,
Messedegne osv.

Om Marias syv Smerter var der i Middelalderen megen
Tale og navnlig i de Klosterordener der havde gjort den hellige
Jomfru til særegen Gjenstand for deres Dyrkelse. Simeons Ord
til Jomfru Maria om Smerten der ventede hende og hans Billede
om Svardet der skulde gjennemtrænge hendes Hjerte- gav Anledning
til at man udfandt de syv Smerter hun havde lidt og til
Afbildningen af Guds Moder med Hjertet gjennemboret af 7
Sværd eller Dolke. Disse hendes syv Smerter skulde da have
været: Bekymringen over Simeons varslende Ord, Sorgcn over
Udlaendigheden i Æghpten, Angesten da Barnet Jesus var borte,
Sorgen over at se ham bundet og mishandlet, Smerten hun
følte da hun saae ham korsfeestet mellem begge Røverne, da hun
svøbte hans Lig, og da hun Dagen efter gjensaa de Steder
hvor han havde lidt saa meget. (s. Daniels thesaur· bymnolog.
Hhmnen «avc dnlcis matek Christi" l. S. 347). Fredagen
før Palmesvndag holder Romerkirken Fest for Guds Moders
syv Smerter. Seqventsen paa denne Dag er den bekjendte
Stabat matek dolorosa.

«Les .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pedersen/1/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free