Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rzctm Ilnmoorkmnger
Maade, hvorefter han, ligesom han synes det tjener hans Læseres Tal-v,
snart udelader noget, snart indskyder, enten sine egne Betænkninger, eller
Exempler nu af hans Fædrelands Kronike (fom 1. Vind S. 68 midt
i en Prædiken af Herolt), nu af Dagens nyeste Historie (s. 1. Bind
S. 25). Dog om denne hans Maade at behandle sine Kilder paa-
haabe vi ved Leilighed at komme til at give Læserne et anskueligere
Billede, naar vi under Et kunne betragte hans Forsatter-Virkfottihed1).
Det blev ovenfor viist, at Postillen ikke er uden Mæ1—ker der synes
at tyde paa at den er bleven til i temmelig kort Tid, men disse ere
dog ikke anderledes end at Bogen derhos kan tjene til at give et stærkt
1) En Liste over de Forfattere, Chr. Pedersen i sin Jærtegns-Postil eiterer,
vil altsaa, efter hvad ovensor er paavist, ikke kunne give os noget Begreb
om hvilke Bøger han havde gjort sig bekjendt med og hvilke Stadier
han havde gjennemgaaet. Det kunde imidlertid dog vel være Umagen
værd at se hvad det var for Kirkefaedre og senere kirkelige Skribenter mart
paa Slutningen af Middelalderen mest pleiede at holde sig til naar man
vilde belcegge sine Ord og Udsagn med Citater, og i den Henseende- vil
vor Optegnelse af de Forfattere, Jerrtegns-Posiillen nævner, i det mindste
kunne give et vejledende Vink, ligesom vi ogsaa maa antage, at en stor
Del af disse Navne ville være hel fremmede for største Parten af Nu-
tidens Læsere og af den Grund vel kan siges at behøve, om det saa krm
var et Aarstal eller et Pa1« Tillægsord til nøiere Betegnelse. Vi meddele
dem altsaa ikke efter nogen kronologist eller theologisk Rangsorordning,
men kun efter den Hhhpighed eller Sjeldenhed, hvormed de i Postillen
eiteres»
Den der allertiest anføres er Kirkefaderen Augnstin, ncest ham deri
senere Middelalders beroknte Ereget Nicolarts de Lyna, derefter Gregortrso
den Store, Bernhat«d af Ciajrvaup, Chrysostomug og Hieronymus.
Endvidere nævnes temmelig hyppigt Nicolaus de Gorra, det er den engelske
Dominikaner Nicolarts de Gorham, der var Docent i Paris (s· 1295);
fremdeles Thomas Aquin, Kirkefaderen Ambrosius, Beda den Ær-
værdige, en Dr. Guilhelmus, som sikkert er den theologiske Lærer-, der i
Aarene 1228—49 var Biskop i Paris, Ærkebiskop Isidorus af Sevilla
(Hispalensis) s- 636, Bifkop Ceesarius af Arles (s· 542), Ærkebiskop
Rabanus Maueris (omtr. 800, Discipel asAlkuin); Ærkebtskop Remtgius
as Rheirns (s 874), den beromte Bonaventurta (f 1274), Hugo
de St. Victore, som var Augustiner Prior ved Klosteret St. Victor i
Paris og Nedersarer af Fødsel (-t 1140), Pave Jnnoeeng 111, An-
felmus af Canterbury, Kirkesaderen Ortgenes, den bekjendte Albertus
Magnus (-i 1280), Cyrtllus (vistnok den alerandrinske Bistop af det
Navn, s- 444); thcentiue Bellovaeensis, den burgundiskeDominikaner,
Lærer forl Ludvig lxs Børn og Forf. til speculum dootkina1e, historian
nataisa1c, moralez endvidere den græske Kikkefader Johannes Dama-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
