Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmoekkninger 48()
Forraadskatnmer, dels af selve Homilier«ne, der hver er forsynet med et 3
eller flere af disse Exempler. J sidstneevnte Postil have vi nemlig tydeligt
nok en as vor danske Jærtegnspostils Hovedkilder. Dens Forfatter er
en tysk Dominikanermunk Johannes Herolt, som levede i det 15de
Aarhundrede, og bekommes for sin Veltalenhed. Af hans Bog har »
Chr-. Pedersen ikke blot hentet alle sine Jærtegn, paa de faa Undtagelser nær i
som strax skal nævnes, men ogsaa Vrædikenerne paa Juledag og Hellig-
trekongers (Side 67 og 149 i første Bind) og endelig en stor Mængde l
af sine Betragtninger til de forskjellige Søndage. En anden Kilde har
Jakob de vokagine været ham, af hvis Sekmones pek totuln annnm
han f. Ex. har taget sin første og sin tredie Prædiken (første Vind
S. 13 og S. 29), og desuden af hans bekjendte Værk Legenda aukea
St. Steffens, St. Hans’, de uskyldige Børns og de hellige tre Kongers
Legender, meddertil høre-ude Jærtegn. En tredie Kilde har« han haft ?
i Vonaventuras Meditationes vjtae Christi, hvoraf alt er laant som
sindes i den danske Postil til Langfredag, Paaskeaften og Paaskedag. —
At·«ban nu paa samme Maade kunde have haft en eller anden Postil
fo1« sig, hvoraf han tog sine .Udlæggelser af Evangelier, eller som han
kalder dem »Glose og Udtydning«, vil maaske ikke findes urikneligt, men
vi har dog ikke kunnet opdage nogen saadan, og de kunne ogsaa efter
deres Beskaffenhed let tænkes at være bleven til paa anden Maade. Der Et
findes saaledes (f. Ex. paa UniversitetsbibliotheketJ en saakaldet tabula i«s«
evangelica sacekdotibus multum necessakia, som indeholder en kort
Anvisning for Prædikantei«11e over hver Sotidags Epistel og Evangeliurtt, «
og som navnlig henlaegger dette sidste til bestemt Aars og Dag i Christi t-
jordiske Liv, hvad Chr. Pederfen ogsaa soin oftest begynder« stii Udtydning «
med. Eil saadan Anvisning kunde han vel for det første have haft for ;
i-
stg, og dernæst er Grundftoffet i Udtydningen, det være nu paa første
eller anden Haand, taget af den beromte franske Ereget (s e. 1340) »
Nikolaus de Lyka’S: Glosa ordinaria cum expositione litekali et » M
morali. Hvad der ikke sindes hos Lyra, er dels Citater af ældre I
Kirkelærere, dels nogle indskudte Formaninger og Anvendelser, men de
sidste- ere saadanne at de godt kunne hidrøre fra Chr. Pedcrsen k’
selv, og de første kunde uden stor Vanskelighed hentes fra de meget s
yndede catemk patkum, Uddrag af Kirkefeedrene og Skolastikerne. s
Desuagtet tør vi ikke afgjøre om denne Bestanddel af Postillen er bleven i
til paa en saadan Maade, maaske som en Frugt af hatis Høss·kole- I
Stadier hjemme eller udenlands, eller om den, ligesom de øvrige, er
over-sat efter en yngre Forfatter, der altsaa var Mellemmand mellem
Lyra og Chr. Vedersenz men i alfald er dette da sket paa hans sædvanlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
