Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmacrkninger HM
foruden en Mængde mindre Bønner-, Helligaatids, Hellig Korses Tider
og de syv Vodspsalmer ligefrem efter Chr. Pedersens Tidebog. Disse
Exempler, der udentvivl ville kunde forøges, navnlig naar ikke saa
stor Del as den Slags Literatur var gaaet tabt, ville værre tilstrækkelige
til at vise, at Chr. Pedersens Bearbeidelse af »Tiderne« gjorde saa at
sige Epoche. Der fandtes en ældre danfk Oversættelse af dem, men da
hans kom, fortrængtes den, og i den korte Tid der ligger mellem
Chr. Pedersens Udgave af Tidebogen og Reformationen, benyttede
Adelsfruerne hans Arbejde, naar de lode deres Bonnebgger skrive. At
det iøvrigt ikke ganske kunde træde istedetfor disse, men at man stadig vedblev
at lade saadanne skrive, laa maaske dets deri, at Fruerne efter gammel
Sæd helst vilde have deres Pergamentsbonneboger, med de pyntelige
rede Rubriket·, men dernæst ogsaa i at Chr. Pedersens Bog forholds-
vis kun indeholdt faa Bønner— foruden Tiderne, medens de almindelige
Botrnrboger har et rigeligt Forraad af dem.
S. 275. En Bestanddel som ikke mangler i nogen Tidebog og
ikke kunde undværes i nogett Vorinebog for Reformationen, var en
Kalender. Da Tiderne til Vor— Frue, til den Helligaand, til det Hellige
Kot«s paa visse Dage særlig skulde læses, og da en stor Del af
Bønnet"ne vare rettede til Helge11e, var det nødvendigt at have de Dage
antegnede der vare indviede til deres Tjenenste. Med en saadan Kalrrider
begynder nu ogsaa Chr. Pedersens Tidebog, og da den er en Del for-
skjellig fra vore Almanakker, ansee vi det ikke for overflodigt, at vedfoje
en kort Forklaring over dens Indretning og Brug. Foreløbig bemærkes
det at den, som alle dens jævnaldrende, er en »evig« Kalender, der
ved Hjælp af »Gyldental« og »Sondagsbogsiao« lod sig ved lidt Be-
regning bruge Aar efter andet.
Mcm vil bemærke, at der i hver Maaned er fire Rækker: den
første til Gyldentallene, den anden til Søndagsbogstaverne, den tredie
til de mærkeligste Helgen- og Festdages Navne, endelig en fjerde med
nogle Bogsiavtegn, som vise hen til en efterfølgende Tavle (S. 279),
hvor Himmeltegnene ere anførte. Navnene »Gyldental« og »Søndags-
bogstav« ere nu gaaet ud af vore Kalendere og deres Betydning er
ubekjendt for de Fleste. Derfor først et Par Ord herom.
Efter et Tidsruni af 19 Aar bliver Maaneaarets Forhold til Sol-
aaret paany det samme; hvert Aar i et saadant Tidsrum faar derfor
sit eget Talmærke (fra 1 til 19) og dette Tal kaldes Gyldentallet
for det Aar. Ligeledes kalder man Dagene 1-7 Januar efter de 7
første Bogstaver i Alphabetet (A—G), og vedbliver saaledes i fort-
lobende Orde11 at anbringe disse 7 Bogsiaver udenfor de øvrige 358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
