Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Anmochningec
egenlige Kjerne. Men man glemte ikke hvad de havde været og endnu
tildels vare for det christne Folk, man optegnede dem og forlangte dem
benyttede og troede af Kirkens Medlemmer som historiske Fortælliiigers
om Guds Undervaerker i sin Menighed gjennem de forløbne Aarhundrede1—.
Saaledes kunde Luther ikke tage dern, han saae paa den Misbr«ug, der
dreves med dem og sorkastede dem. En senere Tid har det været for-
beholdt, atter at faa disse Kirkesagn frem, se til at skjelne det Ægte
og Oprindelige fra de senere Tilsætninger, og om mulig forfølge hvert
enkelt af dem paa dets Vandringer. Uendelig Meget staar endnu til-
bage i denne Henseende at udrette. Men idet vi fastholde Billedet af
Middelalderens Menigheder, der lyttede til Litaniets Afsyngelse og hørte
ved den Lejlighed Navnene paa sine Helte og Stridsmoend, om hvilke
man vel ikke havde lige god Kundskab, men hvoraf største Delen dog
vare bekjendte og kæ1«e Navne: da ville vi heller ikke godt kunne be-
kvemme os til simpelthen at lade Øjet glide ned ad Tidebogens Helgen-
liste, men ville gjerne dvæle et Bjeblik ved det enkelte Navn, baade
dem vi af Historien kjende, og dem, om hvilke vi ønske at finde Op-
lysning. Vi have seet hvorledes Litaniet samler dem under forskjellige
Klasser·: Apostler, Martyrer, Lærefeedre osv. Vi ville gaa frem i en
anden Orden og som Vidnesbyrd om den Udbredelse disse Sagri havde
faaet fra den ene Ende af Verden til den anden, henpege paa den
Forskjellighed i Fødsels- og Opholdssted som gjennem denne Række giver
sig tilkjende, uagtet der dog ejensynligt slet ikke er lagt an paa at sikre
sig en Helgen fra hver enkelt Landsdel. «
Allerfesrst maa vi da nævne af den hebraiske Moder-Kirke: Apostlene
og deres Disciple, endvidere St. Anna, Jomfru Marias Moder (26. Juli),
St. Maria Magdalena (22. Juli) og St. petronilla (Pernillesdag
d. 31. Maj) Avostlen Pedeiss Datter, der helbrededes af sin Fader for
sin Lamhed og siden begjeredes til Ægte af en Grev Flaeeus, som for-
langte Svar inden tre Dage; hun anvendte den givne Frist til at
anraabe Heisren om at tage hende bort fra denne Verden og hendes
Bøn blev hørt. F1—a LilleZAsien skriver sig St. Iøvgen (23. April)
den bekjendte Dragekcemper, Christi Navns Vekjender og Martyr, der
henrettedes under den Diokletianske Forfølgelse; ligeledes St. Nikolaus,
Vistop i Mynt, de Svfarendes Patron (6. Deebr.); endvidere St. Dør-o-
thea (6. Febr.) den ædle Jomfru, der omvendte sine frafaldne Søstre
og vidnede paa Vejen til Retterstedet saaledes om Himmerigs Deilighed,
at den der før havde spottet hendes Tro omvendtes. Og St. Barbara
(4. Deebr.) om hvem Talen var l, 385; ligesom endelig St. Mar-
greta (20. Juli) Datter af en hedenst Afgudspreest i Antiochien, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
