Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmaerkninger 505
Simeons Sang), skorn Chr. Pedersen her ligesom S. 321 og 390
kalder den med det almindelige Navn Psalmus· Bantjenesten sluttes
med Collecta· Prini, Terts, Sext og Non er kortere og bestaar
hver( af en Hymne, tre Davidspsalmer med een fælles Antifon, Capitulunr
og Collect. Aftensang er dannet i Lighed med Laudes, og har først en
GruppePsalnier med een Antifon: »O hellige Moder« (S. 308 og 311)1),
Capitulurn, Hhmne, Cantieutn og Collect. Paa samme Vis er Nat-
sang indrettet. ·
I Overensstemmelse med Vor Frue Tider er Helligaaiids Tider
dannet, og maaske nærmest bestemt til Mandagslæsning, ligesom Hellig-
korses Tider var en kort lille Fredagslæsning. Idetmindste finder man
nu i de romersk-katolske Bønnebøger Mandageir færlig bestemt til den
Helligaands Tjeneste, ligesom Søndagen til den hellige Trefoldigheds, og
Løverdagen til Vor Fruesz og at Torsdagen var og er indviet til den
hellige Nadveres og Fredagen til Christi Lidelses Betragtriing,’følger
af sig selv-
S. 346. Om Litaniets Afsyngelse paa St. Markusdagen og paa
de saakaldte Gangdage har der alt været Tale l, 386-87. Det brugtes
dog ved mange forskjellige andre Leiligheder, s. Ex. ved de Syge-3
Salvelse med den sidste Olie, ligesom ogsaa til privat Andagt, og
gjerne i Forbindelse med Davids de syv Vøuitents-Psalmek» Helgen-
rcekken, som anraabes, ha1« nu i det romerske Ritual og Vreviar faaet
en staaende For1n; men i de ældre Kir·kebøger vi«l man finde mange
Forskjelligheder-. Saaledes er den her opførte Helgenraekke ikke saa lidet
forskjellig fra det romerske Rituals, ligeledes fra det gammeldanske
Litani, som er meddelt i Kirkehistoriske Samlinger S. 436 og ikke mindre
sra det der findes i det af Chr. Pedersen selv besørgede Lundske Breoiar
osv. Der herskede altsaa i ældre Tid en vis Frihed i saa Henseende.
Det samme var Tilfældet med Helgenhistorierneeller Legenderne, denne
Christenhedens levende og almindelige Kirkekrønike gjennem hele Middel-
alderen, der vandrede fra Mrrnd til Mrrnd og derved blev delagtig
baade i de Fortrin og i de Ulemper som ere uadskillelige sra denne
Forplantelsesmaade. De traf saaledes paa smaglose Folk og aandlose
Tider-, som fordærvede dem ved maadelige Tilsætninger og oversaa deres
l) Det kan her bemærkes at Antifonen S. 310: »Jomfru Maria er optagen–
staar paa urette Sted, og er upaatvivlelig kommet ind derved at Psalmen
er aftrvkt fra Prim, hvor den allerede forekommer (S. 299) og hvor den
har denne Antison. Udslettes burde fra Linie 17 »Heder .. (til) .. vdi"«
Lin. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
