Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amnoerkntnger ZiTZ
uddrev onde Aander- Kejser Diokletian lod ham gribe , pine og kaste
i Fangselz men Herrens Engel førte ham ud derfra og bragte ham over
til en Stad i Jtalien ved Navn Lurida, hvor han opvakte en fornem
Mands Søn og omvendte den ganske By til Christendonunen. Nu sik
harr nied den anden Keiser, Marimiamts, at gjøre-, der lod ham pine
og kaste i Fængsel, men ogsaa af dette Feeirgsel udfriedes han af
Herrens Engel og overflhttedes til Byen Firmice i Campanien, hvor han
endnu levede syv Dage og forkyndte Evangeliet. Det romerske Breviarium
har været bange for at berette alt dette som en trovoerdig Historie, men
slaa en Streg over St. Erasmus har man heller ikke villet, og har der-
for betraadt en Middelvej, nemlig at holde sig til den sidste, mindst
usandsynlige Del af Histo1«ien og forbigaa det øvrige med Tavshed.
J den gamle Legende hedder det at den hellige Erasmus i sin Dodsstmid
navnligen bad til Gud for Enkeme og de Faderlosez i den nuvcerende
romerske Kalender omtales han som en virksom ijlxser mod krampagtige
Smerter («avvocat0 contro i dolori spasm0(lici’«). Ogsaa hertillands
var det Folketi-o, at »hvo der læste St. Erasmi Bøn om Søndagen, skulde
have Mad og Drikke nok den Uge, og hvo der bad til St. Christofser
og saae hans Billede, skulde den Dag ikke do uchristelig eller faa nogin
Modgang«. tjs. Chr. Pedet·s.s den rette Vej til Himnieriges Rige, For-talecr.)
U. Om Massen
4208 St. Gregorii Bønner staa S. 432 og sindes iøvrigt allerede
i Tidebogen S. 396, og den omtalte Bøn til Jomfru Maria
S. 424 og i Tidebogen S. 406,
4213 Graa Brødre af Observante Orden (ikatkes de observantia)
var den sircengere Afdeling af Franciskanerne, i Modsætning til
Conventualerne Grav-as de commuoi vita). Denne Deling
iOrdeneit var allerede sket 1368, ved et Forsøg paa at føre
den tilbage til sin gamle Strenghed; men her i Landet blev
den først indfsm hundrede Aar senere, efter at Christian den
Første flere Gange havde bedt Paven om at bringe »Munkene
til Observants«. (Daugaacd d. d. Kl. S. 21z flg).
42419 Jomfru Mariae Billede i Solgislen (sm1. S. 406) oplyses ved
det Trcesnit som i Leipziger-Udgaven ledsager Bonnen. Der seer
man den hellige Jomfru, ikke som sædvanlig med Straalekrands
om Hovedet alene, men i fuld Skikkelse med Jesus-Barnet paa
Armen, og Maaiicn til FodstammeL helt omgivet af Solstraaler,
(:33)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
