Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45629
—30
45918
4631 4
Arnnckrknrnger 5 iLZ
mindre, og til at bedækkxiKalken at anvende et firkantet Stykke
Linned, som bliver kaldet palla.
Patzet, er den hellige Brød-Dist, og Ordet en Forkortelse af
Patenen (S. 4728) det latinske patena«
de syv Gyldne Messer, som nærmere beskrives S. 457, bar
deres Navn af den særdeles Pragt hvormed de fejredes, paa
visse af Vor Frue Dage. Paa Grund af den store Deltagelse
de tildrog sig ved deres udvortes Pomp blev de senere, i det
syttende Aarhundrede, forbudte, idetmindste i Tyskland.
Citatet findes i en Bog af Hugo de ceeemotsiis, sacrnrnenti8,
olliciis et observatioctibus ecclesiasticis (lib. 2 p. s. cas1. 1-l;).
Den Beskrivelse her gives over den romerske Meese-Litnrgi’s
Tilblivelse gaar ud paa at vise, hvorledes den fra en simpel og
kort Begyndelse hat’ naaet sit senere Omfang: der nævnes de
gamle Liturgier som foruden den romerske mentes at værre as apostolisk
Oprindelse, nemlig den antiochenske, som he1— henfares til Apostelen
Veder, den jernsalemske der føres tilbage til Jakob den Yngre
og den alerandrinske der menes at hidrme fra Evangelisten
Markris· Evangeliets og Epistelens Oplæsni11g anføres som en
senere tilkommen Skik, og til Slutning henpeges paa de Paver
der en efter anden uddannede den romerske Liturgi til dens
nuværende Skikkelse. Men naar der ved Siden af disse
Navne — Cvlestinus, Gelasius, Grrgor d. Store — nævnes
Augustin og Ambrosius, da beroe dette forsaavidt paa en Fejl-
tagelse, som disse Mænd vare Viskovper hver i sit Stift, og
havde intet over· den romerske Liturgi at sige; derimod bestod der
to Liturgier ved Siden af og i væserilik1Overensstemmelse med den
romerske Nadverliturgi, nemlig deri Aftikanske og den Majlandske,
og til disse hver for sig er det at Augustins og Illmbrosinss
Indflydelse blivet. at hensor"e.
Kørmøsse, sammendraget af Kirkemesse, er den aarlige Fest,
som i hver Kirke fejredes til Minde om dens første Indvielsen
Alle Vor Frue Dage, ere rtcevnte S. 503.
De Bønner som her sigtes til, ere de som findes (S. 425–447)
sajede til de 33 Artikler i Messen.
Klostre af Vor Frue Orden og Brødre af Vor Frue Orden
eller Marianere (t"rat·res beatæ viisg.-1llariæ) her-tillands om-
tales flere Steder (s. Daugaard S. 35), men de Lærde ere ikke ret
enige om, hvilken Orden dermed 1nenes. Sædvanlig antager man
dem for« den prsesielige Afdeling af den saakaldte tyske Ridderordem
Li»l,»– , »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
