Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Aninoerkninger
som var indviet til Vor FrueY Men dette vil da ikke stemme
overens med, at man er vis paa, at denne Orden ingen
Huse ejede i Danmark (s. Daugaard S. 15).
46691 Et bonio knetus est forekommer som bekjendt ikke i den
Apostoliske T1·osbekjendelse. Estet— at Evangelier var læst iEleessm
oplaestes Symholunr Apostolicum, allerede fra Aar 336 efter
Pave Marci Anordning, men fra Benedikt Vllks Tid (1012-24)
indsatte man i dets Sted Symholum Nicaen0.()onstantinopoli—
tanum, og deri forekomme Ordene.
46822 Petrus Aureolus, kaldet Doctor- facundus, var en Franskmand
af Fødsel, indtraadte 1316 i Graabwdrenes Orden, blev senere
Professor ved Universitetet i Paris, og dode 1345 som Ærkebisp
iAix. Hait efterlod sig forskjellige theologiske Skrifter hvoriblandt
hans Compemlium theologiske i 8 Bøger«.
47094 Sursum corda er Begyndelsen af Præfationen, og Svaret derpaa
babemus all Doininum.
Christiern Pedersens lille Bog om at høre Messe er et Folkeskrift.
-Det er ikke dets Heiisigt at berige Literatursen med et lærd Værk om
Betydningen af den hellige Messe og dens enkelte Dele, ikke at optræde
med nye Forklaringer og Udleeggelser deraf. Ved at udarbejde og
udgive dette Skrift har han, som ved Postillon og ved Tidebogeit haft
sine læge Landsmænd for Øjez selv følte han sig saa inderlig overbevist
om sin Gjenstands Vigtighed, at han vilde ikke spare hvad der stod
i hans Magt for at aabne Leegfolk Veien til samme Erkjendelse, eftersom
det var hans Kald at være en folkelig Mellemmand mellem Lærdon1n1en og
Livet, og indtil videre mellem den Latinske Kirke og det Danske Folk.
Hvad nærværende Skrift angaar, nævner han deri aldeles intet om
enten han hat« oversat det eller ikke; men fra Postillen og Tidebogen
tør man allerede slutte, at det er en Vearbejdelse eller om man vil et
Uddrag af et eller— andet latinsk Skrift, hvoraf han har taget hvad han
ansaa for’ brugbart. Et enkelt Spor af hans latinske Kilde er udentvivl
Citatet S. 4537, hvor han først nævner Kilden paa Latin og derefter
paa Dansk. Dette Tillæg ·«Secunctum Hugonem de st. Victor-e",
vilde han ikke have brugt, baade paa Latin og Dansk, dersom han selv
havde benyttet Hugo, men det har staaet i hans Original og er derfra
kommet ind her.
Saadanne latinske Kilder og Forbilleder kunde hart nu faa i Mængde,
thi Udleeggelser, historiske, typiske, allegoriske, mystiske, moralske osv·, af
Kirketis Kultus og navnlig af deri hellige Nadvet-e ere saa mange, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
