- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
2

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Byen var ikke til at se, men nu og da flaktes
Stilheden deroppe af en Sten- eller Kaolinarbejders
Jærnklamper mod Stenbroen. Den skarpe Takt kunde
høres længe, til den pludselig blev borte om et eller
andet Hjørne. Saa blev en Dør aabnet og der lød
en kraftig Morgengaben, nogen gav sig til at feje
Fortov. Vinduer blev slaaet op her og dér, og
forskellige Lyd drog ud som Hilsen til den graa Dag.
„Dit Svin, har du nu ikke ligget tør igen!“ skreg en
skarp Kvindestemme; der lød korte
gennemtrængende Smæk og et Barns Graad. En Skomager
begyndte at banke Lær, lidt efter faldt han ind i
Arbejdet med en hellig Sang:

„Kun én er værd vor Sang I Brødre kære:
det Lam paa hvem Alverdens Synder laa.“


Melodien tilhørte en af Mendelsohns Lieder ohne
Worte
.

Paa Bænken under Kirkemuren sad et Baadelav
og stirrede langsynet ud efter Søen. De lænede
forover med Hænderne hængende foldede ned mellem
Knærne, og bakkede paa deres Snadder. Alle tre
havde Ringe i Ørerne mod Forkølelse og andet
Ondt og indtog nøjagtig samme Stilling — som var
den ene bange for i mindste Maade at adskille sig
fra den anden.

En Rejsende kom slentrende ned oppe fra
Hotellet og gik hen til Fiskerne. Han havde Kraven op
om Ørerne og krøb sammen i Morgenkulden. „Er
der noget paa Færde?“ spurgte han høfligt og tog
Huen af. Hans Stemme lød morgenrusten.

En af Fiskerne bevægede Knoen en Smule i
Retning af Hovedtøjet, det var Formanden for
Baadelavet. De andre stirrede urokkeligt lige ud med
lukkede Miner.

„Jeg mener siden der ringes og Lodsbaaden ligger
ude og tuder,“ gentog han. „Ventes der maaske
Skib?“

„Det kan gærne være; én kan jo aldrig vide’t!“
svarede Baadføreren utilgængeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free