Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Fremmede saa ud som han var Genstand
for grov Uforskammethed, men tog sig i det. Det
var jo ikke andet end det sædvanlige
Hemmelighedskræmmeri — indgroet Mistro mod alt, hvad der ikke
talte deres egen Dialekt og saa ud nøjagtig som de
selv. De sad der og var indvendig urolige trods det
træede Ydre, skelede til ham i Smug og ønskede
ham godt og vel borte igen. Han fik Lyst til at pine
dem lidt.
„Gudbevares, det er maaske en Hemmelighed?“
sagde han leende.
„Nej ikke det jeg ved af,“ svarede Fiskeren
knotten.
„Ja jeg forlanger naturligvis ikke noget for
ingenting! Det slider jo ogsaa paa Kæbetøjet at lukke det
op og i. Hvor meget plejer De at faa?“ Han tog
til Pungen, det var hans Hensigt at fornærme nu.
De andre Fiskere kastede stjaalne Blikke til
Baadføreren — bare han ikke løb den paa Grund!
Baadføreren tog Piben fra Tænderne og vendte
sig mod sine Kammerater: „Nej som jeg sagde jer,
hvad det angaar, saa kan somme Folk rejse om og
prange med hvad det skal være.“ Han varskoede
dem med Øjnene, Udtrykket i hans Ansigt var
uldent. Kammeraterne nikkede; de gottede sig, den
Handelsrejsende kunde se det paa deres fjogede
Miner.
Han var rasende, her stod han og blev behandlet
som Luft og var alligevel til Bedste for dem. „For
Fanden Mennesker, har I ikke lært saa meget, at
man svarer høfligt paa et høfligt Spørgsmaal?“ sagde
han opbragt.
Fiskerne saa frem og tilbage til hinanden, de holdt
stum Raadslagning.
„Nej men jeg skal sige os, at engang skal den jo
komme kantro,“ sagde Baadføreren endelig.
„Hvad for en den for Pokker?“
„Damperen kan jeg vel vide. Og det plejer gærne
at være ved denne Tiden — dermedsaa!“
„Naturligvis — det forstaar sig,“ vrængede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>