Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejsende. „Men er det nu ogsaa værd at tale saa
højt om det?“
Fiskerne havde vendt ham Ryggen og stod og
gravede i deres Snadder.
„Her til vort er vi ikke saa aabenmundede som
visse andre Folk, og vi faar Føden alligevel,“ sagde
Formanden til de andre. De brummede noget til
Bifald.
Den Fremmede drev ned ad Havnebakken,
Fiskerne saa lettet efter ham. „Sikken en Hagga!“ sagde
den ene, „han vilde nok gøre sig til. Men du gav
ham da hvad han har godt af længe.“
„Ja gu bed det,“ svarede Baadføreren selvfølende.
— „Det er det fine Skidt én skal vare sig mest for.“
Nede midt paa Havnebakken stod en
Værtshusholder og gabede uden for sin Dør, til ham gentog
Morgenvandreren sit Spørgsmaal og fik straks Svar
— Manden var Københavner:
„Jo ser De, vi venter jo Damperen i Dag fra Ystad
med en gevaltig Ladning Slaver. Billig svensk
Arbejdskvaj forstaar De, som lever af Fedtebrød og
Spegesild og slæber for tre. De sku’ piskes paa
Navlen sku’ de, med en gloende Istap — og
Bønderbæsterne forresten med. — — Det skal vel ikke
være et lille Glas paa Morgenkvisten?“
„Nej tak, jeg tror næsten ikke — saa tidlig.“
„Ja ingen Aarsag. Saa lidt kan jeg sku ikke give
tilbage paa.“
— — —
Paa Havnepladsen holdt der allerede en Del
Bøndervogne, og hvert Øjeblik kom ny rullende oppe
fra, i fuld Fart. De nyankomne styrede deres Spand
saa langt frem som muligt, undersøgte med et kritisk
Blik Sidemandens Heste, og satte sig saa til at
halvsove, sammenfaldne, med Pelskraven op om Hovedet
og en stor klar Draabe under Næsen. Uniformerede
Toldere, og Lodser der lignede uhyre Pingviner drev
uroligt om, spejdede ud over Søen og lyttede. Hvert
Øjeblik ringedes der med Klokken paa den yderste
Mole, og Lodsbaadens Tudehorn svarede et Steds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
