Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Skødskindet for og begyndte hæsblæsende at
drøfte Stillingen; de brugte Søudtryk, de fleste af
dem havde faret til Søs i deres unge Dage. Det at
Damperen skulde komme var altid en Begivenhed
der samlede Mennesker til Havnen; men i Dag havde
den de mange Mennesker om Bord, og der var
allerede gaaet en Time over Tiden. Den farlige Taage
gav Spændingen et Højtryk; men efter som Tiden
gik veg Spændingen for en dump trykket Stemning.
Taagen er den Søfarendes værste Fjende, og der
forelaa mange uhyggelige Muligheder. I bedste Fald
havde Skibet vel ramt Land for langt til Nord eller
Syd og laa nu et Steds derude paa Søen og brølede
og tog Lodskud, uden at turde røre sig. Saa var
Kaptejnen som et ondt Vejr, og Matroserne sprang
som Katte. Stop! — Langsomt frem! — Stop! —
Langsomt back! Første Mester stod selv ved
Maskinen og var graa og nubret af nervøs Spænding.
Dernede i Maskinen hvor de slet intet vidste,
lyttede de sig Ørerne ud af Hovedet til ingen Nytte;
men oppe paa Dækket sansede hver Mand for Livet
Rorgængeren vogtede paa Kaptejnens styrende
Haandbevægelser saa Sveden sprak af ham, Udkigsmanden
paa Bakken stirrede og lyttede ind i Taagen til han
hørte sit eget Hjærte slaa, hver Mand paa Dækket
var saa han spillede. Og Dampfløjten tudede
advarende. — Men kanske laa Skibet allerede paa
Havets Bund.
Alle kendte det, hver Mand havde paa en eller
anden Maade været med i denne overladede
Farespænding — som Skibsdreng, Fyrbøder, Kaptejn,
Kok — og fik noget af den i Blodet igen nu. Kun
Bønderne var udenfor det hele, de blundede, nikkede
op med et Sæt og gabede lydeligt.
Søfolkene og Bønderne havde altid ondt ved at
forliges, de var lige saa forskellige som Jorden og
Havet. Men i Dag gik man ligefrem og saa sig
indædt arrig paa Bønderne for deres ligegyldige
Holdning. Den tykke Lods havde allerede flere Gange
været i Klammeri med dem, fordi de holdt i Vejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
