Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham; og da en af dem gav sig en Blottelse faldt
han straks over ham. Det var en ældre Bonde, som
vaagnede op ved at han var ved at nikke forover;
han saa utaalmodigt paa sit Ur og sagde:
„Det trækker ellers noget længe ud, Kaptejnen
kan nok ikke finde Baasen i Dag.“
„Han er nok snarere dumpet ind i en Kro under
Vejs!“ sagde Lodsen lysende af Ondskab.
„Ogsaa det saagu!“ svarede Bonden uden i
Øjeblikket at gøre sig nøjere Rede for Havets Veje.
Tilhørerne slog en hoverende Latter op og lod
Misforstaaelsen gaa videre ud over Havnepladsen. Man
stimede sammen om den uheldige Mand. „Hvor
mange Kroer er der herfra til Sverig?“ raabtes der.
„Ja der er for nem Adgang til det vaade derude,
det er Ulykken,“ blev Lodsen ved. „Ellers kunde
enhver Grødæder føre et Skib. Det er jo bare at
holde godt til højre om Mads Hansens Gaard, saa
er Landevejen lige for. Og Satan til Landevej!
Telegraftraad og Grøfter og en Rad Popler paa hver
Side — lige grundforbedret af Sogneraadet. Grøden
af Skæget, et Smask til Kællingen og op paa
Kommandobroen. Er Maskinen smurt Hans? Ja, ja, saa
rejser vi af i Guds Navn — ræk mig Stadspisken!“
Han efterlignede Bøndernes Maade at tale paa. „Pas
nu paa Kroerne, Far!“ føjede han til med pibende
Kvindestemme. Der var umaadelig Latter, den klang
ondt af den trykkede Understemning.
Bonden sad ganske roligt og tog imod hele
Skyllen; han dukkede blot Hovedet lidt. Da Latteren
var ved at lægge sig, pegede han paa Lodsen med
Pisken og sagde til de omstaaende:
„Det var Fanden til Hoved der sidder paa det
Barn! Hvis Far er du min Dreng?“ vendte han sig
til Lodsen.
Der var flere der lo, og den tykhalsede Lods blev
opsvulmet i Hovedet af Raseri. Han greb fat i
Vognfadingen og rystede den, saa Bonden havde ondt
ved at blive siddende. „Din visne Knoldsparker,
din Svineavler, din Møgkører!“ brølede han rasende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>