Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igen — allermindst; han saa tydelig, hvor det lyste
rødt af Næseborerne baade paa ham og Hundene.
Men Pelle betænkte sig alligevel. Faderen var saa
øm over den Sæk, han vilde ganske sikkert blive
bedrøvet om han mistede den — kanske græde som
da han mistede Mor Bengta. For første Gang maa-
ske var Drengen ude for en af Livets alvorlige Jærn-
prøver og stod — som saa mange Mennesker havde
staaet før ham — med Valget imellem at ofre sig
selv eller ofre andres. Kærlighed til Faderen, Drenge-
stolthed, den Pligttroskab der er Samfundets Vugge-
gave til de Fattige — det ene med det andet afgjorde
Valget. Han bestod Prøven — men ikke tappert;
han tudbrølede hele Tiden mens han med Øjnene
stivt rettede paa den Onde og hans Helvedeshunde
luskede tilbage efter Sækken og i stift Løb slæbte
den efter sig op ad Gaden.
Ingen er vel en Helt før Faren er overstaaet.
Men heller ikke da fik Pelle Lejlighed til at gyse
over sit eget Mod; for da han først var uden for den
sorte Mands Rækkevidde og Skrækken skulde have
sluppet sit Tag i ham, tog den blot en ny Form.
Hvor blev nu Faderen af? han havde jo sagt at han
straks kom igen! Om han nu slet ikke kom igen
mere? Kanske var han gaaet bort for at blive af
med sin lille Dreng, der blot var til Besvær og gjorde
det vanskeligt for ham at faa Tjeneste.
Pelle forstod saa fortvivlet godt at det maatte
komme dertil, mens han brølende trak af med Sæk-
ken. Saadan var det jo gaaet andre Børn ogsaa af
hans inderlige Bekendtskab. Men de kom til Pande-
kagehuset og fik det godt, og Pelle selv han skulde
nok — — kanske opsøgte han selve Kongen og
blev taget i Huset og fik Prinsepogene til Lege-
kammerater og sit eget lille Slot at bo i. Men Far
Lasse skulde ikke faa et Fnug, for nu var Pelle
vred og hævngærrig skønt han brølede lige løsslup-
pent. Tre Dage skulde han faa Lov at staa og dundre
paa Porten og tigge for sig, og først naar han græd
ynkeligt — nej han fik vel have Lov at komme ind
Pelle Erobreren 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
