Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
straks, for Far Lasses Graad det var det pinagtigste
i hele Verden. Men han skulde ikke faa et eneste
af de Søm, Pelle havde fyldt sine Lommer med
nede paa Tømmerpladsen; og naar Kongens Kone
kom med Kaffe paa Sengen til d e m –––-
Pelle stansede baade sin fortvivlede Graad og
sine lykkelige Fantasier — ud fra en Beværtning
øverst i Gaden kom Far Lasse selv lyslevende. Han
saa sjæleglad ud og holdt en Flaske i Haanden.
„Dansk Brændevin, Pøjke!“ raabte han og vin-
kede med Flasken. „Huen af for det danske Brænde-
vin! — Men hvorfor har du grædt? — jasaa du blev
bange. Og hvorfor blev du bange? hedder ikke din
Far Lasse kanske — Lasse Karlsson fra Kungs-
torpet? Og han er ikke godt at drages med, han
slaar haardt han, om han tirres! Komme og kyse
smaa skikkelige Pøjker, fy fan! de faar vel agte paa
deres Indvolde! Var end den hele vide Verden fuld
af brændende Djævle, Lasse er her han, og du skal
ikke være ræd!a
Mens han skældte saa opbragt tørrede han ømt
Drengens graadsnavsede Kinder og Næse af med
sin ru Haandbalg og fik atter Sækken paa Nakken.
Der var noget rørende brøstfældigt over hans lu-
dende Skikkelse, idet han pralende og trøstende tra-
vede ned mod Havnen igen med Drengen ved Haan-
den. Han stolprede i de store Fedtlærsstøvler, hvis
Stropper stak ud til Siden og havde en forbavsende
Lighed med Pelles Øren; af den gamle Vinterfrakkes
gabende Lommer stak til den ene Side den røde
Lommeklud, til den anden Flasken. Han var blevet
lidt løsere i Knærne nu, og Sækken truede hvert
Øjeblik med at tage Magten fra ham — den stødte
ham forover og tvang ham til at smaaløbe ned ad
Bakken. Affældig saa han ud, maaske de store Ord
bidrog deres dertil. Men Øjnene lyste fortrøstnings-
fuldt, og han smilede ned til Drengen, der løb ved
hans Haand.
De nærmede sig Skuret, og Pelle blev helt kold
af Skræk — Manden stod der endnu. Han søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
