Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelle syntes hundrede Kroner var en syndig Masse
Penge, Lasse som den ældste og fornuftigste havde
derimod en Fornemmelse af at det var altfor lidt.
Men skønt det ikke var gaaet op for ham endnu
havde Morgenens Erfaringer pillet stærkt ved hans
lyse Syn paa Fremtiden; Snapsen havde til Gengæld
gjort ham ligeglad og rundhaandet til Sinds. „Lad
gaa til da,“ sagde han og slog stort ud med Haan-
den. „Men Patronen skal vide, at vi ikke vil have
Spegesild og Søbe tre Gange om Dagen. Et orden-
ligt Kammers faar vi ogsaa have — og Søndags-
frihed.“ Han hev Sækken og Drengen op i Vognen
og kravlede selv bagefter.
Forvalteren lo:
„Du har nok været her paa Landet før, Gamle?
Men det kommer vi nok ud af altsammen; du skal
faa Flæskesteg med Rosiner i og Rabarbergrød med
Peber paa, saa tidt du gider aabne Munden.“
De kørte ned til Dampskibet efter Kisten og rul-
lede saa ud ad Landet til. Lasse som genkendte
dette og hint forklarede vidt og bredt for Drengen.
Ind imellem stjal han sig til at tage en Dram, For-
valteren maatte ikke se det. Pelle frøs og borede
sig ned i Halmen, han krøb helt ind under Faderen.
„Tag dig en Slurk,“ hviskede Lasse og listede
Flasken til ham. „Men pas paa, at han ikke ser det,
for han er ful. Det er en Jude.“
Pelle vilde ingen Snaps have. „Hvad er en Jude
for en?“ spurgte han hviskende.
„En Jude — Kors i Jøsses Pøjke at du ikke ved
det; det var jo Juderne som korsfæstede Kristus.
Derfor maa de nu vandre hele Verden over og sælge
Uldtøj og Naale og saader; og snyder gør de over-
alt hvor de kommer frem. Kan du ikke huske ham
som snød Mor Bengta for hendes vakre Haar? nej
det var jo nok før din Tid — det var en Jude det
ogsaa. Han kom en Dag jeg ikke var hjemme, og
pakkede alt sit fine Kram ud, der var nok baade
Kamme og Naale med blaa Glashoveder og de fine-
ste Hovedtørklæder. Og Kvindfolk kan jo ikke staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>