Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for saadant fint Kram, de bliver ligesom jeg vil sige
en af vi andre naar nogen holder os en Flaske
Brændevin for Næsen. Mor Bengta havde nu ingen
Penge, men han den fule Fan vilde give hende det
fineste Hovedklæde, naar han maatte skære en liden
Ende af Flætningen. Og saa skærer han den af helt
oppe ved Nakken. Kors i Herrens Fryd hvor var
hun som Flint og Staal naar hun blev gal — hun
pryglede ham ud af Huset med en Rage. Men Flæt-
ningen tog han med sig, og Tørklædet var noget
Skidt som det var at vente. For Juderne er nogle
fule Djævle, som har korsfæstet — — —“ Lasse
begyndte forfra.
Pelle mærkede lige akkurat Faderens sagte Brum-
men. Det drejede sig om Mor Bengta, men hun var
jo død nu og laa i sorten Jord — hun knappede
ikke hans Underbul i Ryggen mere, og varmede
hans Hænder naar han frøs. — Jasaa de kom til-
med Rosiner i Flæskestegen her til Lands; de maatte
have Penge som Græs. Der laa nu ingen paa Vejene
og flød, og farlig fine var Husene og Gaardene ikke
heller. Men det besynderligste var, at Jorden her
havde samme Farve som hjemme, skønt det var et
fremmed Land. I Tommelilla havde han set et Land-
kort, hvor hvert Land havde sin egen Farve. Men
det var altsaa Løgn det!
Lasse var forlængst gaaet i Staa, han sov med
Hovedet paa Drengens Ryg. Flasken havde han
glemt at skjule.
Pelle vilde lige til at skyde den ned i Halmen,
men Forvalteren — der forresten ikke var Jyde
men Sjællænder — vendte sig i det samme og fik
Øje paa den. Han bød Drengen kaste den i Grøften.
Ved Middagstid naaede de deres Bestemmelses-
sted. Lasse vaagnede idet de rullede ind paa Sten-
broen i den store Gaard, og famlede mekanisk i
Halmen. Men pludselig besindede han sig paa hvor
han var, og blev ædru med et Ryk. Dette var jo
saa deres nye Hjem! det eneste de havde at holde
sig til og vente sig noget af paa denne Jord. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
