Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stumper Plankeværk besørgede Forbindelsen. Det
havde Kvist til begge Sider, og en høj Kælder hvori
der var Folkestue, Pigekamre, Bryggers, Rullestue
og de store Forraadskamre; paa Kvisten ind mod
Gaarden sad et Ur som ikke viste Tiden. Pelle
kaldte Bygningen Slottet og var ikke saa lidt stolt af,
at han havde Lov at betræde Kælderen. Gaardens
andre Folk havde ikke saa kønne Navne til den.
Han var den eneste, hvis Ærefrygt for Hoved-
bygningen ikke rummede nogen skummel Tilsæt-
ning, paa de andre virkede den som en fjendlig
Skanse. Enhver der gik over Brolægningen i den
øvre Gaard skelede uvilkaarligt op til de høje til-
slørede Vinduer, bag hvilke der i Smug kunde holdes
Øje med alt herude. Det var noget i Retning af at
passere en Række Kanonmundinger — det gjorde
usikker i Benene; og ingen gik hen over den rene
Brolægning uden han var nødt til det. Derimod fær-
dedes de frit nede i den anden Halvdel af Gaar-
den, der var lige saa let at overskue fra Stuehuset.
Dernede løb et Par af de yngre Karle og legede.
Den ene havde erobret den andens Hue og løb
med den, og det gik i vild Jagt ud ad én Lodør og
ind ad den næste hele Gaarden rundt, under Pusten
og kaad Latter og snappende Udraab. Lænkehunden
glammede henrykt og væltede sig sindsforvirret rundt
i sin Lænke, den vilde med i Legen. Oppe ved Sta-
kittet blev Røveren indhentet og kastet til Jorden,
men han saa sit Snit til at sende Huen op i Luften,
den dalede ned lige for Stuehusets høje Stentrappe.
„Ak dit lumske Kadaver!“ udbrød Ejermanden
med en Stemme der klang af fortvivlet Bebrejden,
idet han bearbejdede den anden med sine Støvle-
snuder, „ak din fule Forvalterspire!“ Han holdt
pludselig inde og maalte vurderende Afstanden. „Giver
du en Pægl, om jeg tør gaa op og hente Huen?“
spurgte han hviskende. Den anden nikkede og rej-
ste sig hurtigt over Ende, for at se hvordan dét vilde
spænde af. „Er det svoret? du vover ikke at snyde
dig fra det,“ han løftede Haanden besværgende. Kam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
