- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
33

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

meraten gjorde en højtidelig Bevægelse hen over
Struben som snittede han den over, Eden var aflagt.
Han der havde mistet Huen trak op i Bukserne og
stod lidt og tog sig sammen, hele hans Skikkelse
tætnede til af Beslutsomhed. Han lagde Hænderne
paa Stakittet og satte over, gik med ludende Hoved
og faste Skridt over Gaarden — han lignede en der
har sat alt paa ét Kort. Da han havde Huen og ret-
tede sig med Ryggen til Hovedbygningen, sendte han
en frygtelig Grimasse ned over Gaardsrummet.
Nu kom Bodil op af Kælderen i sine fineste Kiste-
klæder, med sort Silkeklæde om Hovedet og en
Salmebog i Haanden. Lyse Himmerig hvor var hun
vakker! Og tapper — hun gik forbi Stuehuset i hele
dets Længde og ud. Men hun kunde vel ogsaa blive
klappet af selve Proprietæren hvad Dag hun vilde.
Uden om den egenlige Gaard laa de mange smaa
og store Udbygninger: Kalve- og Svinehuse, Red-
skabsskur, Vognrum, en Smedje som ikke benyttedes
mere. De laa der som lige saa mange Mysterier,
med Lemme der førte ned til bælgmørke under-
jordiske Roe- og Kartoffelkældere, hvorfra man na-
turligvis ad hemmelige Gange kunde naa til de be-
synderligste Steder underjorden — og andre Lemme,
der førte op til mørke Loftsrum, hvor de vidunder-
ligste Skatte opbevaredes i Form af gammelt Skram-
mel.
Men Pelle havde desværre ikke megen Tid til at
gennemforske alt dette. Hver Dag maatte han hjælpe
Faderen med at passe Kreaturerne, og Arbejdet med
den store Besætning var lige ved at overstige deres
Kræfter. Saa snart han havde et Pusterum, var de
andre straks ude efter ham. Han maatte bære Vand
for Bryggerspigerne, smøre Landvæsenselevens Støv-
ler og løbe til Landhøkeren for Karlene efter Brænde-
vin, eller Snus til at lægge i Munden. Der var nok
at lege med, men ingen kunde taale at se ham lege;
altid fløjtede de ad ham som ad en Hund.
Han søgte Erstatning ved at skabe selve Arbejdet
om til Leg, og det lod sig i mange Tilfælde gøre.
Pelle Erobreren 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free