Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løbe fra sin Straffedom, og Lasse skal knuse Skal-
len paa den lange Halvsatan, saa Hjærnen skal sprøjte
ham ud af Snudeskaftet, vær vis paa det.“
Ved Udsigten til denne kraftige Oprejsning lys-
nede det over Pelles Ansigt, og han krøb op paa
Stænget for at vælte Hø ned til Kreaturernes Mid-
dagsmaal. Lasse, der ikke var saa glad ved at krybe
til Vejrs, gik paa Fodergangen og fordelte Høet.
Han gik og smaatyggede paa noget, Pelle hørte ham
stadig tale højt med sig selv. Da de havde syslet af,
gik Lasse ind til den grønne Kiste og hentede et
sort Silkeklæde frem som havde været Bengtas
Stadsklæde; han saa højtidelig ud da han kaldte paa
Pelle:
„Spring over til Karna med det og bed at ikke
hun forsmaar! For nok er vi ikke saa fattige heller,
at vi lar Godheden selv gaa tomhændet fra os. Men
du skal ikke lade nogen anden se det, at de ikke
skal faa ondt af det. Mor Bengta vil sikkert ikke
fortryde paa det dér hun ligger i sin Grav; hun
havde foreslaaet det selv hun — i Fald hun kunde
sige fra. Men hun har jo Muld i Munden, Stakkel!“
Lasse sukkede tungt.
Han stod endnu en Stund og vejede Tørklædet i
Haanden, inden han gav Pelle det at løbe med; han
var ikke slet saa sikker paa Bengta som hans Ord
lod, den gamle Mand vilde gærne forskønne hendes
Minde baade for sig selv og Drengen. Nægtes kunde
det vel ikke, at hun helst stillede sig krængd i et
Tilfælde som dette her — sjalu som hun var; og
kanske faldt hun paa at gaa igen over det Tørklæde.
Men Hjærte havde hun alligevel haft baade for ham
og Pøjke, og som oftest sad det hvor det skulde
sidde — det Lov maatte de give hende. Saa fik Gud
Herren dømme hende saa mildt han kunde.
Om Eftermiddagen var der stille paa Gaarden.
Folkene var næsten alle ude, hvor de nu var henne
— til Kros vel eller inde hos Stenhuggerne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
