Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ansigterne om sig og stod der selv med nøgen Krop
midt i Dagen, Bukserne ned om Hælene og Skjor-
ten kiltet op under Vesten. Henne til Siden stod
Eleven med en Kørepisk og klippede efter hans
nøgne Legeme.
„Spring!“ raabte en bydende Stemme, og Pelle
sprang sanseløs af Skræk og Forvirring ud i Gaar-
den. Dér stod Pigerne ude, de lo og hvinede ved
Synet af ham, han vendte sig for at flygte ind i
Porten igen. Men Pisken traf ham, og han maatte
atter frem i Dagslyset, han humpede som en Kæn-
guru og kaldte ny Jubel ned over sig. Derude stan-
sede han stod ret op og ned og græd hjælpeløst,
mens det regnede ned over ham med raa Bemærk-
ninger, især fra Pigerne. Han ænsede ikke Pisken
mere men krøb blot sammen for at skjule sig, til
han sank om paa Stenbroen i en krampagtig hul-
kende Klump.
Den sværlemmede Karna kom stormende op fra
Kælderen og trængte sig skældende frem. Hun var
ildrød i Hovedet af Vrede, paa hendes fregnede
Hals og svære Arme sad brune Dask af Kohaler
fra sidste Malkning, de lignede kluntede Tatoverin-
ger. Hun sendte sin Tøffel svirrende lige i Synet paa
den lange Elev, svøbte Pelle ind i sit Sækkelærreds
Forklæde og bar ham ned i Kælderen.
Da Lasse hørte hvad der var overgaaet Drengen,
tog han en Hammer og gik rundt for at slaa Land-
væsenseleven ihjæl. Den gamle Mand saa saadan ud
af Øjnene, at ingen havde Lyst til at stille sig i
Vejen for ham. Eleven havde imidlertid fundet det
klogest at forsvinde; og da Lasse ikke fik Afløb for
sin Vrede, faldt han i rystende Graad og Frysninger.
Han blev helt syg, saa Karlene maatte kvikke ham
op med en god Slurk Brændevin. Det tog med ét
Slag Koldfeberen, og Lasse blev igen sig selv og
kunde nikke fortrøstningsfuldt til den forskræmte
snøftende Pelle.
„Bare roligt Pøjke,“ sagde han trøstende — „bare
roligt du! Endnu har aldrig noget Menneske kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
