Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan saamænd godt lege Fremmede, i hvor vel jeg
har holdt dig paa mit Skød mere end engang, da du
var en liden Tøs. — Men ved du ellers af, at din
Mor ligger og drages med Døden?“
„Ih nej, ih nej!“ udbrød hun og saa paa ham
med et Ansigt, der forskød sig mere og mere.
Jeg tog jo Farvel med hende, inden jeg forlod
Hjemmet nu for en Maaned siden godt og vel —
hun var meget simpel. Farvel du Lasse — sagde
hun — og tak for godt Naboskab gennem alle Aa-
rene. Og træffer du Johanne derovre saa hils hende
— sagde hun. Hun er jo kommet rent forskrække-
ligt ud i det efter hvad én har hørt — men hils
hende alligevel fra hendes Mor. Johannebarnet, lille
Barn! hun var sin Mors Hjærte næst, derfor kom
hun til at træde paa det! Kanske var det vor egen
Skyld. Vil du hilse hende det fra hendes Mor, vil
du Lasse? Det var de Ord hun sagde — og nu er
hun saavist død, saa maadelig som hun var.“
Johanne Pihi havde ikke Raadighed over sig selv.
Hun var nok ikke i Vane med at græde, saa for-
færdeligt det rev og sled i hende. Taarer kom der
ingen af, og hun pintes som kunde det være Fødsels-
veer. „Lille Mor, lille lille Mor!“ sagde hun ind imel-
lem og sad og rokkede paa Krybbekanten.
„Saa, saa, saa!“ sagde Lasse og klappede hende
paa Hovedet. Jeg sagde jo nok til dem at de var
for haarde ved dig. Men hvad skulde du nu ogsaa
krybe ind ad det Vindu for — sejstenaars Barn og
midt om Natten! én kan ikke undres paa om de
glemte sig selv et Gran. Saa meget mere som han
jo tjente for Føde og Klær, og var en daarlig Fyr
der altid kom fra sin Plads i Utide.“
Jeg holdt jo af ham,“ sagde Johanne grædende —
„han var den eneste jeg nogensinde har holdt af.
Og jeg troede at han ogsaa holdt af mig, skønt han
aldrig havde set mig — saa dum var jeg.“
„Ak ja du var et Barn — jeg sagde det jo til
dine Forældre. Men at du kunde hitte paa noget saa
uanstændigt!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
