Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan spille ham paa Snuden. Gnistre i Vrede kan
han ikke længer, og ingen Kræfter er der i Næven
— hvad hjælper det saa én knytter den! Alting maa
han tage imod — og lade sig slænge hid og did
og takke til! — saadan er gamle Lasse. Men saa
maa du huske, at det er for din Skyld han lar sig
spytte paa; ellers tog Lassefar sit Kram og gik — alt
det gammel han er. Men du kan gro af det din Far
muldner. Og saa faar du stoppe Graaden!“ Han
tørrede Drengens vaade Øjne med Dynen.
Pelle forstod ikke Faderens Ord, men de bero-
ligede ham alligevel, og lidt efter faldt han i Søvn.
Men længe laa han og snøftede i Søvne.
Lasse sad stille paa Sengekanten og lyttede til
Drengens Søvn, og da den var blevet nogenlunde
rolig listede han gennem Stalden og ud. Det havde
været en fattig Søndag, og nu vilde han dog hen og
se, om nogen af Karlene var hjemme og havde Be-
søg — for saa vankede der Brændevin. Lasse næn-
nede ikke selv at tage op af Lønnen til at købe
Snaps for; de Penge fik nok at gøre om de skulde
strække til det nødvendige. —
Paa en af Sengene laa en Karl og sov, fuldt paa-
klædt og med Støvlerne paa — han var døddrukken.
Ellers var de alle ude. Lasse opgav saa Snapsen og
stolprede over mod Kælderen for at se, om der
skulde være lidt Livlighed hos Pigerne. Han kunde
godt have Mod paa et eller andet — nu han var
løs og ledig og sin egen Mand ligesom i Ungdom-
mens Vaar.
Oppe ved Mælkestuen stod de tre Husmandskoner
der plejede at malke for Pigerne Søndag Aften. De
var tæt indbundne, smaa og krøgede af Slid; Munden
gik paa dem alle tre, de talte om Sygdom og anden
Elendighed i en klynkende Tone. Lasse følte en
øjeblikkelig Trang til at slutte sig til dem, Ætnne
klang igen i ham som Tonerne af en kendt Vise,
han kunde falde ind i Omkvædet af hele sin Livs-
erfaring. Men han strittede imod og gik forbi dem
ned ad Kældertrappen. „Ak ja, Døden er os alle vis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
