- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
55

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sagde en af Konerne, og Lasse sagde de Ord efter
for sig selv idet han gik ned.
Nede i Kamrene sad Karna og lappede paa
Gustavs Molskindsbukser; Gustav.laa paa Bænken
og sov med Kasketten over Ansigtet. Han havde
smidt sine beskidte Fødder op i Karnas Skød —
uden saa meget som at tage Skoene af! Og hun sad
og gjorde sit Skød bekvemt, for at hans Skanker
ikke skulde glide ned.
Lasse satte sig ved Siden af hende og forsøgte at
gøre sig til, han trængte til lidt Hygge. Men Karna
var ikke til at komme nær — de beskidte Drenge-
koder gjorde hende tosset i Hovedet. Og Lasse
havde glemt det, eller han manglede Sikkerheden —
hvergang han forsøgte med en Venlighed, slog hun
fra sig.
„Vi kunde have det saa hyggeligt vi to halvgam-
le,a sagde han haabløst.
J a og jeg kunde vel nok gøre Udvej for det der
manglede/4sagde Gustav og kiggede frem bag Huen.
Den Flab som laa der og blærede sig med sine
sytten Aar! — Lasse havde Sind til at vælte sig ind
paa ham og lade det komme an paa Kræfterne end-
nu engang.
Men han nøjedes med at sidde og se hen paa
ham, til de røde vippeløse Øjne løb fulde af Vand.
Saa rejste han sig.
J a ja, du vil nok Ungdom i Aften du!“ sagde
han bittert til Karna — „men dine Aar løber du vel
ikke fra, du heller! Kanske kommer du bare til at
slikke Skeen efter de andre.“
Han gik over i Kostalden og gav sig i Snak med
de tre Husmandskoner, der fremdeles talte om Syg-
dom og Elendighed og Død som var der ikke andet
til paa Jorden. Lasse nikkede og sagde: J a ja, det
er vist.“ Han kunde af Hjærtet sige god for det alt
sammen, og han kunde lægge mangt og meget til
de andres. Det gav Varmen i en gammel Krop; han
blev helt behagelig til Mode — saa lemydig!
Men da han laa paa Ryggen i Sengen kom det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free