Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tunge igen, og han kunde ikke sove. Til daglig sov
han som en Sten saa snart han fik smidt sig over
Ende, men i Dag var det Søndag og han havde
dette pinende Nag i sig over at være forbigaaet af
Tilværelsen. Saa meget havde han lovet sig af Øen
her, og saa var der ikke andet end Slid og Slæb
og Bekymring — ikke det Gran andet.
„Lasse er gammel ja!“ sagde han pludselig højt,
og de Ord blev han ved at gentage, lidt og lidt va-
rierede, til han faldt i Søvn: „Gammel er han Stak-
len — og ude af Spillet! — Ak saa gammel!“ De
Ord rummede det hele.
Han vaagnede igen ved Sang og Hujen ovre paa
Landevejen:
„Og Drengen som du gav mig
med det sorte krøllede Haar,
han er nu voksen bleven,
ja bleven, ja bleven,
ret til en Yngling stor!c
<
Det var nogle af Gaardens Karle og Piger der
kom hjem fra Morskab. Da de svingede ind paa
Kørevejen til Gaarden blev de tavse.
Det var lige begyndt at lysne, Klokken kunde vel
være to.
IV
Klokken fire var Lasse og Pelle i Tøjet og slog
Dørene op fra Kostalden ud til Marken. Derude
rullede Jorden sig ud. af sin hvide Nataande, og
Morgenen løftede sig forudsigende. Lasse stillede sig
gabende i Stalddøren og fastslog Dagens Vejr; men
Pelle lod Luftens slørede Toner og Lærkesangen —
alt dette der steg — slaa mod sit lille Hjærte. Med
aaben Mund og usikre Øjne saa han ind i det ufat-
telige som hver ny Dag var med alle sine utænke-
lige Muligheder. „I Dag maa du tage Frakken med,
for op imod Middag faar vi Regn,“ kunde Lasse saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
