Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modighed, han greb en forsvarlig Fæpål og tog sig
for at løbe Koen ind. Saasnart den saa Hensigten,
satte den i Løb opefter mod Gaarden, Pelle maatte
gøre en stor Bue for at faa den drejet ned mod
Hjorden igen. Saa gik det i strakt Løb ud og ind
mellem de andre Kreaturer, Hjorden blev forvirret
og løb hid og did, Pelle maatte for en Stund op-
give Forfølgelsen mens han fik den samlet. M
en
straks tog han fat igen, Forbitrelsen kogte i ham og
fik ham til at springe som en Bold, hans nøgne Le-
geme tegnede lysende Sløjfer mod den grønne Eng.
Han var kun et Par Favne fra Koen, men Afstan-
den blev ved at holde sig, han kunde ikke løbe den
ind i Dag.
Han stansede oppe ved Rugen, og Koen stansede
næsten i samme Øjeblik; den huggede et Par Duske
Sæd og slog lange Slag med Hovedet for at vælge
sin Retning. I to Kattespring var Pelle der og havde
den i Halen. Han drev den Fæpalen over Snuden
saa den snurrede ud af Sæden, og nu gik det i fly-
vende Fart ned mod de andre, mens Slagene reg-
nede ned over dens Knokler. Henne fra Klitten kom
hvert Slag drabeligt igen som Hug mod en Træ-
stamme og fik Pelle til at svulme, Koen forsøgte at
slaa ham fra sig under Løbet, men han var ikke til
at ryste af. Den satte over Aaen i lange Spring,
frem og tilbage, Pelle hang nærmest og svævede i
Luften; men Slagene blev ved at regne ned over
den. Den blev træt og sagtnede Løbet; tilsidst stod
den helt stille, hostede og lod sig prygle.
Pelle smed sig plat ned paa Maven og gispede.
Haa haa, det gav endelig Varmen! Nu skulde hun
nok, Bæstet —. Han væltede pludselig om paa Siden
med et Sæt — Forvalteren! Der stod en fremmed
skægget Mand over ham og saa paa ham med al-
vorlige Øjne. Den Fremmede blev længe ved at stirre
paa ham uden at sige noget, og Pelle vidste ikke
sine levende Raad for de Øjne; saa havde han ogsaa
Solen lige i Ansigtet om han vilde se igen paa Man-
den — og Koen stod endnu der henne og hostede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
