- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
69

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nemgik sammen alle Muligheder: hvordan man vaag-
nede op, og ikke kunde faa Luft, og bankede paa
Laaget, og gav sig til at æde af sine egne Hænder
— til Pelle tydeligt kunde høre det banke paa Laa-
get dernede. I en Fart fik de Kisten op og under-
søgte Musen; ædt af sine Forpoter havde den ikke,
men den havde ganske bestemt drejet sig om paa
Siden. De begravede den igen; for en Sikkerheds
Skyld gav de den en død Skarnbasse med i Kisten
og stak et Halmstraa ned i Graven for Lufttilførsel.
Saa pyntede de Tuen op og satte en Mindesten.
„Nu er den død du!“ fastslog Pelle alvorligt.
J a det er den min Sjæl — saa død som en Sild.“
Rud havde lagt Øret til Straaet og lyttede.
„Nu er den vist oppe hos Gud i al sin Herlighed,
helt højt højt oppe.“
Rud blæste foragteligt:
„Aa dit Fjols, tror du den kan kravle der op.“
„Mus kan da godt kravle!“ Pelle var muggen.
Ja , men ikke gennem Luften — det kan kun
Fuglene.“
Pelle følte sig slaaet af Marken og trængte til
Hævn.
„Saa er din Bedstemor heller ikke i Himlen!“ er-
klærede han afgjort. Der sad alligevel Nag i ham
endnu fra det med Museungen.
Men det var mere end Rud kunde lade sidde paa
sig. Han var ramt lige i Slægtsfølelsen og gav Pelle
en i Siden med Albuen; og i næste nu trillede de
rundt i Græsset med hinanden i Haaret og gjorde
kejtede Forsøg paa at ramme hinandens Næse med
knyttet Næve. De væltede rundt i en Klump hvor
snart én snart den anden var ovenpaa, hvæsede
hæst, stønnede og gjorde drabelige Bevægelser. Jeg
skal faa dig til at nyse rødt“, sagde Pelle indædt
og hævede sig over Modstanderen. Men i næste Øje-
blik var han nede igen; og Rud hang over ham og
udstødte de frygteligste Trusler om blaa Øjne og
dansende Sole. Deres Stemmer var tykke af Liden-
skab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free